Covid-19 lukket

Af  Formanden

Daws medlemmer... Som det ser ud nu, må vi igen mødes efter den 6. maj, hvis
vi er en idrætsaktivitet???. Det er efter kalenderens udløb og derfor har vi ingen
bestilte tider i klubbens lokaler. Vi er IKKE en idrætsaktivitet ifølge kommunen,
så vi må først mødes efter den 21. maj. Det bli'r en opgave for bestyrelsen, om
vi får færdig spillet klubturneringen og afholdt en GF enden næste sæsonstart.

-------- Oprindelig besked --------
Fra: "Pernille Sjørup. PEM" <pem@esbjerg.dk>
Dato: 20/04/2021 14.59 (GMT+01:00)
Til: formand@ribe-skak-klub.dk
Emne: Genåbning af foreningsaktiviteter og vilkår

Kære foreninger m.m.
Som I sikkert alle er bekendt med, er der indgået forlig om en hurtigere genåbning af
Danmark end først ventet - gældende fra i morgen den 21. april 2021.

Jeg vil gerne starte med at beklage for at denne mail er temmelig lang, men der er en
række informationer, som er væsentlige for genåbningen. Derudover har vi ventet på
de endelige retningslinjer fra Kulturministeriet, og har derfor ikke kunnet sende noget
ud til jer før nu. Retningslinjerne er netop er modtaget her sidst på formiddagen.


Indendørs idrætsaktiviteter:

Det er fra i morgen onsdag den 21. april tilladt at afvikle indendørs idrætsaktiviteter
for børn og unge op til 18 år for op til 25 personer. Personer over 18 år må deltage i
det omfang deres tilstedeværelse er nødvendig for afviklingen af aktiviteten, og tæller
med i antallet af deltagere.

Det er også tilladt at afvikle indendørs idrætsaktiviteter for medlemmer over 70 år.
Dette kræver dog et gyldigt corona-pas, og er omfattet af et forsamlingsloft på 10
personer.
Det vil altså sige, at det IKKE er tilladt at afvikle indendørs idrætsaktivite-
ter for medlemmer i alderen 18 til 69 år. Denne gruppe må formentlig komme i gang
den 6. maj 2021, som det ser ud lige nu.


Øvrige indendørs foreningsaktiviteter:

Det er også fra onsdag tilladt at afvikle øvrige indendørs foreningsaktiviteter for max
25 børn og unge op til 18 år.
Dog er aktiviteter der indeholder sang endnu ikke godkendt.
Det betyder, at det IKKE
er tilladt at afvikle indendørs foreningsaktiviteter for medlemmer på 18 år og derover.
Med de nuværende udmeldinger, kan denne gruppe komme i gang med aktiviteter
indendørs igen den 21. maj 2021.


Aftenskoler:

Er med de nuværende udmeldinger planlagt til at måtte genåbne den 21. maj 2021.


Egne/lejede lokaler eller kommunale lokaler:

Ovennævnte forholdsregler for afvikling af indendørs aktiviteter gælder for alle, uanset
om foreningen benytter egne/lejede lokaler eller kommunale lokaler.


Bookinger i kommunale lokaler:

Da det nu er muligt at afvikle nogle foreningsaktiviteter, men ikke andre, må vi også
konstatere, at det er ikke længere er muligt for os at vide hvilke bookinger, der fast-
holdes/afbookes. Det er derfor nødvendigt, at foreningen igen selv sørger for at for-
holde sig til egne bookinger, og for resten af dette skoleår vurderer hvilke bookinger,
der skal fastholdes, og hvilke der i givet fald skal afbookes. Der vil blive opkrævet
gebyr for de bookinger, der ikke er afbooket.
Hvis I har behov for hjælp til booking
eller afbooking af lokaler, kan I som altid sende en mail til booking@esbjerg.dk eller
booking@sepe.dk.


OBS:

Det er altså foreningens eget ansvar at afbooke de tider, der ikke benyttes og
dermed ikke skal betales for.


Kommunale omklædningsfaciliteter i forbindelse med idræt:

Det er kun muligt at benytte kommunale omklædningsfaciliteter efter forudgående
aftale, og kun i særlige tilfælde til afvikling af kampe, hvor udefrakommende gæste-
hold har mere end 80 kilometers kørsel hertil.
Hvis der er behov for omklædningsfa-
cililter, så kontakt Fritid eller SEPE.


Lokaletilskud til egne/lejede lokaler:

Som tidligere meddelt, er det i Esbjerg Kommune besluttet at yde lokaletilskud til de
aktivitetstimer i egne/lejede lokaler, der aflyses i de nationale coronanedlukningsper-
ioder.
Det betyder, at hvis foreningen af egen drift vælger at aflyse aktiviteter, der
i henhold til gældende regler og restriktioner gerne må afvikles, vil disse timer IKKE
være tilskudsberettigede.
Det gælder uanset årsagen til foreningens valg om aflysning af aktiviteter.

Derfor skal foreningen holde godt øje med afviklede aktivitetstimer, coronaaflyste
aktivitetstimer og eventuelle selvvalgte aflyste aktivitetstimer i forhold til lokaletilskuddet, da sidstnævnte ikke udløser tilskud.
Hvis I har spørgsmål til denne
del, så send en mail til foreninger@esbjerg.dk.


Særligt omkring svømmeaktiviteter:

Ribe Svømmebad og Bramming Svømmehal:

Det er i samråd med foreningerne i de 2 svømmehaller besluttet, at der ik åbnes
for foreningsaktiviteter, før det også er muligt at lukke op "offentlige svømning".

Svømmestadion Danmark:

De involverede foreninger kontaktes direkte af Sport & Event Park Esbjerg.

Øvrige svømmebade på de kommunale skoler og UC Syd:

Flere svømmebade har været lukket ned gennem længere tid, og kræver en del
praktiske foranstaltninger for at kunne genåbne. De berørte foreninger, der har
bookinger i de svømmebade, der ikke kan være klar til i morgen onsdag, vil blive
kontaktet direkte.
Husk også her at afbooke de tider, der ikke kan/må benyttes,
da der ellers opkræves gebyr.


Gældende retningslinjer:

I kan holde jer opdateret via Kulturministeriets hjemmeside HER
. Vær opmærksom
på, at retningslinjerne opdateres løbende fra Kulturministeriets side.


NB:

Det er til enhver tid foreningens ansvar at sikre, at alle retningslinjer overholdes.
Både i forhold til afvikling af lovlige aktiviteter, forsamlingsloft og corona-pas. Vi
anbefaler derfor fortsat, at I følger godt med i de udmeldinger der kommer fra
myndighederne. Vi vil forsøge at holde jer opdateret, når der kommer nye udmel-
dinger, der har væsentlig betydning for den videre genåbning og foreningernes
aktiviteter.


OBS:

Denne mail er sendt til de registrerede foreningsansvarlige i Foreningsportalen.
Hvis du mener at andre bør have mailen tilsendt, må du gerne selv videresende,
og meget gerne vende tilbage med eventuelle rettelser til kontaktpersoner m.m.

Venlig hilsen

 

Pernille Sjørup

Fuldmægtig