Ribe 1.. mod Springeren 1.
Søndag d. 31/1 skulle vi møde
førerholdet fra Kolding, i en ekstremt vigtig kamp
i bestræbelserne for
at overleve i 2. Division. For mig personligt var opgøret ekstra
specielt, da
jeg jo har boet i 5 år her i Kolding og er B-medlem af Springeren.
Det er jeg
rigtig glad for og har min faste gang i den dejlige og dynamiske klub!-
Det er
nok kun i skak den slags dobbelt medlemskaber falder godt ud. Forestil jer
det
samme i fodbold med tilhørsforhold til feks. FCK og Brøndby.. Nej vel.. FIDE
(det
internationale skakforbund) har dog et slogan,der oversat fra latin lyder:
"Vi er en familie"-smukt og det virker i praksis!
Til kampene:
Der var desværre igen (arbejdsbetinget)
afbud fra Jimmy, så fra mig af, måtte vi et
bræt op og Hans Erik var
reserve. Vores modstader havde også et afbud, men MR.
Springeren ham selv.. Richardt
Ebbesen, var både en rutineret og stærk substitut.
Den obligatoriske rundtur
efter 1 times spil, gav mig flere bekymringer end godt var:
Wilton var som altid
velforberedt, men oppe mod IM Attila, der har spillet forryg-
ende på det sidste.
Robert blev noget presset af Gemzøe, Peter lige så mod Viggo.
Knud fik dog
udlignet mod Formand Michael og fik held med et remistilbud.. Puha!
Så blev
nullet da slettet. Jeg havde en dagsorden mod Gert (2076).. Solidt spil på
remis. Jeg har tidligere fået en halv mod ham efter 70 træk, så han er ikke lige
typen
man tilbyder alt for tidligt...Karsten spillede galt i åbningen og var
blevet snøret helt
sammen med en voldsomt dårlig "Fransk løber".
Modstanderen Brian Lundgaard sat-
te en Aljechin kanon op og Karsten kunne blot
trække rundt nede bagved og vente
på sværdet... Simon stod nogenlunde mod Burnæs, men
fik vist spillet lidt passivt i
overgangen til et vanskeligt slutspil. Hans
Erik manglede en bonde og blev presset
stille og roligt baglæns af Richardt.
Efter ca. 3 timer rullede de første nuller på tavlen. Robert, Simon og Hans Erik
måt-
te give fortabt. Karsten fik på mirakuløs vis en remis chance, men overså
desværre
den gyldne mulighed og tabte ligeledes: 1/2-4 1/2.
Wilton strittede
virkeligt godt imod, men Attila viste i slutspillet hvorfor han er IM
(International
Mester), så endnu en bolle. Peter prøvede da alt for at redde en halv,
men
Viggo var præcis og effektiv.
Jeg havde fået bygget et fort op med uligefarvede løber og dobbelt tårne. Jeg havde
prøvet én gang med en fredsforhandling, men fik
afslag. Jeg meddelte Gert, da vi
krydsede ruten til toiletterne, at han blot
kunne foreslå remis når han ik' ville mere.
Han blev dog ved til træk 60, før
han indså at videre spil var omsonst. Det var nok
min hurtigste accept af et
remistilbud, rev næsten armen af ham!-Facit blev altså et
nedslående 1-7
nederlag og vi er ilde ude inden sidste runde.
Alt er dog ikke slut og vi har
jo gjort det flere gange før...Vi kæmper til det sidste!
|