Viby troppede op med et stærkt hold og var 4,5-3,5
favoritter.
Efter en times tid mødte jeg en hovedrystende Robert, der havde
mistet en kvalitet,
helt uden kompensation. Han sprællede videre, men ned gik
han.
En forfærdelig start, der lagde ekstra pres på Wilton, da regelen ved 4-4 er
at øverste
gevinst vinder. De andre brætter så også skumle ud og jeg havde ikke
meget håb. Det
skulle dog vise sig at dramaet ikke udeblev. Hans Erik sled sig
til en halv efter at have
stået skidt hele partiet.
Wilton gav den fuld gas
frem og havde gang i et lovende angreb.
Knud så også komfortabel ud og Peter
stod ca. lige. Jimmy var desværre gået galt i
byen ud af åbningen og havde en
meget skidt udvikling. Han kæmpede men 0 kom
der på tavlen. Jeg havde fået godt
fat i Henning Matzen (1985/2021) og havde for en
sjælden gang mest tid. Simon
havde kæmpet sig tilbage efter tvivlsomt åbningsspil og
det så helt lige ud.
Knud fik krøllet Sten Andersen (2028/2016) helt sammen og vandt
sikkert.
Stærkt efter hans ærgerlige tab mod Silkeborg. Nogenlunde samtidig vandt jeg
efter et fint lille stille Dronningetræk, der slukkede lyset for Matzens Konge.
Lars's angreb var desværre endt i en blindgyde og Jakob Kjær straffede det
præcist
og vandt. Wilton fandt dog som vanligt (næsten) gevinsten i
efter analyserne!
Peter havde fået bedre og bedre fat imod Jens Fog ( 2083/2104
) og han gjorde det
fint færdigt. Dermed havnede vi på 3 1/2- 3 1/2 med Simon
tilbage som vores sidste
kriger.
Det var et helt lige tårnslutspil, der kun
kunne vindes med hjælp fra modstanderen.
Simon viste sig at være sin opgave
helt bevidst, og satsede alt for os på bekostning
af sit eget resultat. Han
gik ned i flammer, men efterlod en rørt men stolt holdleder..
Vi tabte altså med
nøjagtig de forventede cifre, men holdet gav alt under de barske
betingelser.
Jeg takker mine holdkammerater for en fornem indstilling.
|