Ribe 1.. mod Gråsten 1.
1. holdet skulle på en lang tur til Gråsten i 5. runde. Vi var selvfølgelig
igen store favoritter
( 6,32-1,68 ). Jeg blev samlet op af Robert og Jimmy, så
kunne de andre være i en bil fra
Ribe. Ligesom sidst vi var i Gråsten blev
spillet akkompagneret af popmusik og larmende
håndboldspillere ?! Vores rare
modstandere har dog et fint spillelokale...
Det kom lidt bag på Arne og mig, at
vores partier skulle spilles med " gammel " betænk-
ningstid, da
Gråsten kun har 6 elektroniske ure. De har vist dispensation og til os 2 "tids-
røvere"
var der jo så 10 værdifulde ekstra minutter til de første 40!
Efter 1 times tid syntes jeg flere af stillingerne så lidt skumle ud. Jeg måtte
selv agere om-
hyg'ligt mod den snu og solide, Ernst J. Jessen. Jeg har
tidligere haft problemer mod ham,
men han er jo efterhånden en ældre herre og
dalet lidt i styrke. Karsten var ude i noget ge-
valdigt rod mod Jesper Kallesen,
men så ud til at have fået afgørende fat. Men så overså
han pludseligt noget
temmelig simpel taktik og tabte. Jeg havde til gengæld fået banket et
kæmpe
angreb ind på Jessen og kunne slutte af med lidt offerværk for galleriet!
Det
var så 1-1 og Knud stod meget suspekt mod kreative Bent Boisen. Han fik dog snoet
sig
ud af det - slap med skrækken og remis. Arne havde med godt og solidt spil fået
stor
fordel mod Erik Asmund. Fordelen var åbenbart så stor, at han kunne sælge
et tårn (igen!)
og vinde alligevel -puha!
Robert smækkede døren op til Jørgen Clausens konge, uden at banke på først! -Han
er
skarp vores 2. bræt!
Lars Wilton har fundet formen og gav denne gang stærke Rasmus Lund undervisning
i
brugen af forbundne bønder og spændetrøje! -Lækkert.
Peter Leimand virker ligeledes velspillende. Carsten Andersen gik hårdt til
angreb men
Peter parerede det iskoldt og viste overlegen positionel forståelse
og vandt.
Så sad Jimmy tilbage med "huggeblokken", Hans Jørgen Clausen. Selvom
Jimmy var
ovenpå det meste af partiet endte det med pointdeling.
6-2 er fint nok. Vi kan trods alt ikke regne med at samtlige er på toppen hver
gang.
Men 0 afbud i 5 kampe er fantastisk!!
|