Ribe mod....??

Af Holdleder

Ribe 1.. Sidste runde i Mesterrække 1 skulle afvikles som stævne med 4 kampe
samtidig i en fin sal i Fredericia. Springeren og Evans lå inden kampen minimale
½ point foran Varde og Ribe, men Ribe havde færre matchpoints end de øvrige,
så vi skulle vinde med 1 point mere end den næste. Heldigvis skulle Springeren
og Evans mødes indbyrdes, så de kunne slå sig på hinanden. Jimmy var kommet
som tilskuer til hele kampen, og han virkede veloplagt og var en god støtte.
Vi stillede igen med fuldt hold (kun 2 afbud i hele sæsonen!!!), så vi var klare fa-
voritter mod Kolding, der mødte stærkt svækket og de var allerede rykket ned.
Kl. 12 blev der ro i salen og urene var sat i gang. Vi anså Varde for at være den
hårdeste konkurrent, men de mødte Fredericia, som har haft en fin sæson. Efter
1 time var der ikke sket meget hos os, men Varde havde allerede et par partier,
hvor de stod presset!
Inden der var gået 2 timer havde Hans Erik og Pharsen kørt deres modstandere
over, så der stod allerede 2-0 til Ribe. Tilsvarende havde Varde tabt 2 kampe og
en remis, så det så lovende ud. Evans og Springeren havde spillet et par remiser,
og det var jo også godt. Robert havde en lidt speciel bondestilling, men han stod
fint nok. Peters stilling var også fin, det samme gjaldt Knud. Jan forsøgte sig med
angreb og stod lige. Jeg selv kom næsten som sædvanligt skidt fra åbningen, så jeg
måtte kæmpe for at holde stillingen.
Karsten blev udsat for 2 remistilbud i en lige stilling, men han afslog!! Har han lige
lært noget! Kl. 15 var der afgjort flere kampe, således at Varde var ude af kampen
og 1. pladsen.
Evans vandt imidlertid 2 kampe og yderligere en remis og ingen tab, så de var de
værste konkurrenter. Jan vandt sikkert og Peter og Knud tog remis i lige stillinger.
Karsten kom ind bag fjendens bondeformation og tog for sig af retterne, og så var
der gevinst.
Stillingen var nu 5-1 til Ribe.... men jeg stod til tab, hvor modstanderen havde en
fjern fribonde i et tårnslutspil. Heldigvis havde Robert vundet en bonde og stod
sikkert med mulighed for forbundne fribønder. Det lignede en sejr. Der var såle-
des lagt op til en hård slutspurt med Evans, men heldigvis havde Joakim Knudsen
fra Springeren en gevinststilling.
Både Robert og jeg måtte gennem 1. tidskontrol, og vi kunne nu se, at vi kunne
nøjes med ½ point, fordi det flaskede sig i de øvrige kampe. Det klarede Robert
idet han fik udbygget sin overvægt, og han vandt sikkert.
Så var 1. pladsen hjemme og oprykningen var jo allerede klaret inden kampen.
Jeg spillede det sidste parti i salen og fik langsomt modspil og matchancer, så jeg
fik fjernet fribonden med en bonde i overvægt i et tårnslutspil, og det lykkedes at
vinde til sidst.... Altså en sejr på 7-1, så der var meget høj stemning.