|
Ribe 1.. I 4. runde af Mesterrække 1 skulle vi til Fredericia og møde dem vistnok
for 1. gang nogensinde. Jeg havde selv spillet mod dem da jeg var ca. 10 år gam-
mel, hvor jeg spillede for Esbjerg Arbejder skakklub – det senere Centrum, og til
sidst var Fredericia næsten den eneste klub tilbage, der også var arbejder skakklub!
Fredericia har fine lokaler inden for volden, og de har de billigste priser i deres lille
udsalg – et rart sted at komme.
Nå – men vi lå inden kampen på en delt 4. plads sammen med netop Fredericia,
og Fredericia var ubesejret. Det gav respekt selvom vi på papiret burde være fa-
voritter, da vi igen stillede op i stærkeste opstilling. Det samme gjorde Fredericia,
så der var lagt op til en spændende kamp.
Robert ofrede en bonde i åbningen mod Jens Christian Hansen, Peter stod lige og
Knud kom også fint fra start. Jan tilkæmpede sig ret hurtigt en bonde, men stod
idt presset. Jeg selv stod lige, Karsten var ude i en favoritåbning mod “Gamle”
Børge Guldager, så det så lovende ud. Hans Erik stod lige og Peder havde et lille
overtag – alt efter 1½ time.
Så begyndte der at ske noget. Kort efter var Karsten færdig. Han havde kørt sin
modstander helt over og vandt. Hans Erik tog kort efter remis i en lige stilling.
Robert havde til gengæld mistet lidt af dampen ved sin ofring.
Peter Leimand havde en lille fordel, og Knud stod rigtigt godt.
Jan havde stadig bonden, men en lidt svær stilling og lidt meget forbrug af tid.
Jeg selv spillede skidt og stod presset.
Peder stod godt og hans modstander var på vej i en alvorlig tidnød – men han
kunne heller ikke bruge ret meget af Peders tid til at tænke i!
Kl. 1500 gik det stærkt. Peter tog remis i en lige stilling. Knud fik stor fordel og
vandt sikkert. Jan fik remistilbud, men ville fortsætte trods forbrug af tid.
Min modstander afviklede pludseligt en del officerer, og så stod vi helt lige og
samtidig tilbød han remis, som jeg tog imod også fordi tiden var ved at blive et
problem igen.
Pharsen havde en sikker gevinst i udsigt, så kl. 1500 stod der 3½-1½ i vores fa-
vør. Kort efter havde Robert udlignet, og de tog remis. Pharsens modstander var
i tidnød og der blev sjusket lidt, men sejren kom hjem.
Så havde vi vundet ved stillingen 5-2, og igen igen sad Jan til sidst med en mer'
bonde i et tårnslutspil. Han overvandt tidnøden, og spillede helt til slut, hvor han
vandt med 30 sekunder tilbage på uret til hele kampen. Kort forinden havde han
overset en remis ved afbytning, som han selv så straks han havde trukket, så ner-
verne var uden på frakken, så der blev banket så hårdt på uret, at John Erling
Nielsen blev helt forskrækket hver gang.
Det gav en samlet sejr på 6-2 virkeligt et flot resultat, der sendte os et godt styk-
ke foran Fredericia, men stadig kun på en 3. plads. Rivalerne fra Varde tabte
overraskende til Evans 3, og da samtidig Springeren 2 vandt stort over Gråsten,
indtog de førstepladsen ½ point foran Evans 3, der ligger ½ point foran os og
Varde kun ½ point efter os, så der er virkeligt lagt op til en spændende afslutning
på turneringen i de sidste 3 kampe.
|