Vi skulle møde Springeren i Kolding
i den første kamp efter vores oprykning
til 2. division gruppe 3. Det var med nogen spænding, at jeg
kontaktede de
øverste på vores styrkeliste, for at høre om de ville spille igen i år. Det blev
dog heldigvis gjort helt
til skamme, for alle meddelte, at de ville gerne spille
de kampe, de kunne spille! Til den første kamp
var alle klar, så holdet
bestod af Peter Leimand, Knud Jespersen, Jimmy Andersen, mig selv, Jan
Rosenberg, Karsten Jacobsen, Peder Pharsen og Hans Erik Leimand.
Vi kom i god tid til Kolding, hvor
Springeren var i gang med fælles morgen-
kaffe. Rundekortet havde de dog udfyldt, og de stillede helt med
deres bedste
hold, og det sagde faktisk ik' så lidt - det var lidt skræmmende. Jacob Gemsøe,
Viggo Bové
Quist, Leszek Kwapinski, Michael Jacobsen, Gert Aagaard, Poul
Erik Jørgensen, Kim Burnæs og
Aage Søndergard Nielsen.
I snit havde de over 100 mere i rating! På forhånd ville vi nok godt
"sælge"
kampen for 5½-2½, men vi har det med at spille godt mod de
gode hold.
Samtidig skulle vi starte med ny
tid, 1½ time til 40 træk + 30 sek pr. trukket
træk. ½ time til resten og stadig med tillæg af 30 sek pr.
træk. For os der ofte
kommer i tidnød virkede det noget ubehageligt. Vi kom generelt godt fra start.
Efter 2 timer så det rimeligt ud rundt ved bordene. Peter havde brugt lidt rige-
ligt tid, men ellers var
der flere mindre åbningsfordele. Michael Jacobsen for-
søgte at ofre en officer, hvor jeg troede, at jeg var
helt væk, men fandt heldig-
vis ud af, at en rokade ville løse problemet uden at tage imod ofret, der klart
ville medføre tab.
Efter 2½ time meddelte Karsten, at
han havde taget remis. Et fint resultat
mod en stærk modstander, der havde 150 mere i rating. Karsten
sagde, at
han stod godt, og at modstanderen havde svært ved at komme videre.
Jans modstander så
ud til at få et angreb mod Jans kongestilling. Knud stod i
underkanten, og det samme gjorde Peter.
Jimmy stod rimeligt godt, men stil-
lingen var vanskelig at bedømme. Peder havde en god stilling og det
lignede
et angreb. Hans Erik spillede meget sikkert og stod godt.
Kl. 15.15 var jeg ved at opnå et
friere spil med gode muligheder for modspil,
men stadig med lige meget materiale, og da samtidig
modstanderen kun havde
15 min + tillæg tilbage til 19 træk, tilbøde jeg remis. Han tænkte noget, men
var næsten nød
til at tage imod p.g.a. yderligere tidsforbrug.
Næsten samtidig lavede Knuds
modstander en alvorlig fejl, der kostede en
officer, så Knud vandt. Så var vi foran 2-1, og det så
pludseligt godt ud rundt
omkring. Peter stod stadig i underkanten, mens Hans Erik fik etableret et
giftigt
kongeangreb på fløjen. Jan fik flot vendt stillingen og vandt en bonde
og en god stilling, hvor hans tårne
stod bedst. Jimmy var uafklaret og Peder
Pharsen havde mistet en officer for 2 sammenhængende
fribønder. Jeg så
ikke, om det var med vilje, men det så godt ud, for hans modstander havde
svært ved
at få en løber med i spil.
Hans Erik gennemførte et flot angreb
på Aage Søndergaards kongestilling,
hvor der var trusler om tårn eller dronninggevinst og
efterfølgende hurtig mat!
Altså 3-1 til os kl. 1600!!
Peder valgte desværre at gå frem med
den forkerte bonde først, så det lyk-
kedes Burnæs at få sin løber ud, og han kunne så afskærme
bønderne i at gå
det sidste stykke, og så tabte Peder lige så langsomt på grund af den mang-
lende officer.
Jimmy var i mellemtide blevet presset tilbage på brættet og måtte forsvare sin
kongestilling, og
stærke Kwapinski trykkede så hårdt, at det til sidst faldt sam-
men.
Peter gik det desværre på samme
måde, da først Gemzøe fik brudt igennem.
Så var stillingen pludselig 4-3 til dem! Øv - for det havde
set ud til mere.
Jan fik tilbudt remis som han afslog, men så fik Aagaard alligevel modspil, og
så tilbød Jan
remis, men det blev afslået, og det blev en spændende afslutning,
hvor det lykkedes Jan at holde
remis'en med det yderste af neglene!
Resultat 4½-3½ til Springeren - et
absolut godkendt resultat og en god start på
sæsonen, hvor vi fik spillet mange gode partier.
Næste kamp er i Ribe søndag d. 14.
november, hvor vi tager imod Vejle
Evans 2 med alle de garvede kæmper på holdet, så der er lagt op
til en
spændende kamp. Næste kamp igen skulle vi så have
mulighed for at styrke
holdet med Robert Schütz, der vender tilbage. Det ser vi meget frem til.
|