Den Sønderjyske
Pokalturnering var traditionen tro placeret i Tønder. Et par dage
for-
ud lignede det deltagelse af 15 hold, hvilket ville være det højeste i mange
år, men et par
forfald gjorde, at det blev til 13 hold ialt, desværre med
en sammensætning sådan, at der
måtte spilles i én stor monrad-pulje.
Elite-gruppen bestod af 3
hold, og Bov-1 (Hartmut Klemmt, Svend E. Kramer, Sven
Bandow og Marco Hansen) løb med sejren her med 19 points, selvom
holdet var lidt am-
puteret. Tønder-1 (Helge Andersen, en syg Michael
Neumann, Christian Karstensen og
Erik Damholdt) og Haderslev (Jacob Buris, Michael Hedegård, Claus Mogensen og Allan
Hye)
fulgte lige i hælene med 18½ points, og andenpladsen gik til Tønder, der havde
et
enkelt matchpoint mere.
Bredde-gruppen bestod af 7
hold, og her var Ribe (Peter Leimand, Knud Jespersen,
Karsten Jacobsen, Per Andersen og Simon Ladefoged) klart bedst med
en score på 19½
points foran Vejen på 17, Bov-2 og Gråsten-2 på 16, Gråsten-1
og Tønder-2 på 15, samt
Alssund på 14½ points.
Junior-gruppen blev vundet
suverænt af Bov-Junior (David Gutchenreiter, Max
Neuendorf, Dorian
Gutchenreiter og Benjamin Isler) med 13½ points, hvilket var dob-
belt op i
forhold til Ribe Junior og Tønder Junior.
Der var scoringspræmie til Haderslevs Allan
Hye, der vandt samtlige 7 partier, og en ekstra
scoringspræmie til unge Dorian
Gutschenreiter, der opnåede 4 points for Bov Junior i det
stærke
selskab. Alt klappede vist, som det skulle, og
stemningen var god. Men der var vist
bred enighed om, at det næste år er vigtigt
at få tilstrækkeligt mange juniorhold med, så de
kan danne deres egen gruppe.
Det vil være sjovere og mere opbyggeligt for de unge - og
det vil give en bedre
balance i turneringen for de øvrige hold.
|