Af Arne Nissen og formanden
Vi skulle på udebane mod Tønder. Tønder har vi gennem tiden gennem- gående haft
rimelige resultater mod, og til trods for at de er blevet styrket på holdet, så var de
kommet skidt fra start. De fik dog flot oprejsning mod Herning med 4-4 i sidste runde, så det
var på forhånd en lige kamp måske med os som små favoritter. Vi var inden
kampen tilfredse med en kneben sejr. Vi stillede med Lars Wilton, Robert Schütz, Jimmy
Andersen, Arne Nissen, Jan Rosenberg, Karsten Jacobsen, Peder Pharsen og Hans
Erik Leimand. Der var ikke den store dramatik i starten, og efter
2 timer tog Lars remis mod Lund og Peder mod Jørn Lassen. Begge vore spillere stod
godt ved remiserne. De øvrige partier så lige ud, men ved 3-tiden
fejlede Karstens modstander - den ellers så stabile Niels Falsig, så Karsten fik
dobbeltangreb med mattrussel og dermed gevinst. Kort efter lavede Damholdt fejl
mod Hans Erik, så Hans Erik vandt et tårn, og så kørte han til gevinst.
Pludselig var vi foran 3-1, og Robert,
Jimmy og jeg stod lige. Jan var nok lidt presset.
Kl. 1530 tog Jimmy remis mod Christian Karstensen og Robert det samme mod Helge
Andersen. Jeg selv mistede en bonde i åbningen, men det gav
alligevel god udvikling, og tilsyneladende en god gevinstmulighed, som dog blev
overset, og med for meget tidsforbrug p.g.a. den mistede bonde - hævnede det
sig til slut med tab. Jan sad til sidst og kæmpede, men det var tabt, så
resultatet blev 4-4. Det var et OK resultat, især fordi vores nærmeste
nedrykningskandidater fik klø, så med den udsatte kamp mod Viby, der spilles i Ribe søndag d. 24.
januar kl. 12, må vi forvente at ligge på 5. pladsen - så er det jo op til os selv
at klare resten, selvom vi mangler Herning, der har givet flere mod- standere store
klø!
Vi måtte så bagefter lige over grænsen, så vi hang
noget med enden på vej hjem!
|