Syd Grand Prix 4. afdeling |
|
Af Jan Rosenberg |
Den 28/12 deltog formanden og undertegnede i den 4. runde af SGP. Det
er den traditionelle Vojens juleturnering, der er blevet integreret i serien. Der var hele 69 deltagere(!). Noget af en fremgang siden vi holdt 3. afdeling med 23 spillere.... Både Peder(1) og jeg(M), var placeret i øverste gruppe med 13 mester og 11 1. klasse spillere. Der var besøg fra Århus i skikkelse af Jackie Andersen (2250), der er kendt som en sand lyn/hurtig haj. Han skuffede ikke og vandt tilsyneladende ubesværet med 7/7! Der var el- lers på papiret ret god modstand, da en større delegation af mesterspillere fra Haderslev, anført af Bjørnskov(!), dukkede op. Fra 5. afdeling Esbjerg kom Lindestrøm, P.F. F. Nielsen og Bønnelykke. Den førende sammenlagt, Henrik Svane, forsvarede sig godt, og delte 2. pladsen, med overraskelsen Chr. N. Andersen Haderslev. Jeg startede sløvt med 2 nuller, men fik mandet mig op med 4 gevinster i rap. Det betød sort mod Lindestrøm i sidste runde. Han viste dog, at der var en grund til, at han har 300 mere I rating... I det skrappe selskab var jeg dog godt tilfreds med 4/7. Det giver dog næppe ret mange point til den samlede stilling, grundet det uventet høje antal mesterspillere. Formanden havde en off-day og måtte nøjes med 2½ i 1. klasse. I de øvrige grupper bemærker man især unge Peter Jordt Tønder, der igen spillede langt over sin rating, og delte sejren i den sammenlagte 2+3. klasse. På trods af en lille krise undervejs, et fint arrangeret stævne af Frede og co. Med så mange deltagere ville det dog være godt, med lidt ekstra hjælpere.. |