Vi skulle møde Herning i næstsidste runde, og de lå
klart i spidsen, og har et meget stærkt hold. Heldigvis stillede vi også fuldtallig. Allerede da vores køkkenchef Per mødte lidt over 11
var Herningfolkene kommet, så de ville nok se blod. Ved kampstart var vi kun 4, men Robert og Jimmy
skulle lige finde en bil, de kunne starte og Lars og Karsten kom også lidt efter start. Hans Erik havde igen velvilligt stillet sig til
rådighed som kampleder. Efter 2 timer så det fornuftigt ud hele vejen
rundt, selvom Lars gav udtryk for, at han lige havde lavet en unødvendig mindre fejl mod den gamle DSU
for- mand, Erik Søbjerg. Karsten var nok ude i lidt uvejr mod Morten Storgaard, mens Knud stod godt mod Steen Bering og Robert måske ligeså mod
Ole Helmer Mikkelsen. Jeg spillede mod John Noe, der
havde vundet alle sine kampe i turneringen, men han spillede engelsk, som jeg havde forberedt mig
på. I løbet af den følgende time blev vores stillinger
desværre generelt værre. Karsten var ude i noget, han ikke kendte, og han tabte. Jan stod godt mod
Flemming E. Nielsen og gav en kvalitet for nogle farlige bønder og Jimmy kom under pres fra
Leszek Kwapinski. Lars tabte til Søbjerg, noget der sjældent sker for Lars. Vi var så bagud 0-2, og
Peder, mig selv og Jimmy stod i underkanten. Knud stod nok bedst, men Robert havde også
overtaget. Knud bevægede sig dog mod tidnød, og det samme gjorde Roberts modstander. Peder og jeg tabte kort før tidskontrollen, og så
stod der pludseligt 0-4 og Jimmy stod skidt! Det var ildevarslende, for vi havde nok håbet på 2 eller
2½. I tidnøden satte Knud det hele over styr og lavede et ulovligt træk, der kostede et tårn. Heldigvis
fik Robert et klart overtag og udnyttede modstan- derens tidnød således at Ole Mikkelsens vingede faldt
efter 38. træk. Puha 1-5 - Robert reddede bare lidt af æren. Jimmy tabte kort efter, og Jan var som den
sidste ude i en noget uklar stilling, der desværre endte med tab til Jan. Resultat 1-7 - en ren katastrofe. Det burde vi
kunne have gjort bedre. Det var en rigtig sort dag. Nu vidste vi, at der skal mirakler til for bare at få
omkamp på 6. pladsen, alt afhængig af kampen mellem Tønder og Springeren. Den endte 3-5 til Springeren,
og det var faktisk et ret dårligt resultat for os. Nå men vi må op på hesten igen til stævnet i
Kolding den 7. marts, hvor vi skal møde bundholdet Skolerne 3, men de kan jo møde med meget stærke
spillere, da skakligaen ikke spiller. Der var ellers god opbakning fra klubbens med- lemmer
til hjemmekampen, men lige meget hjalp det desværre. Vi må se - vi har for godt et hold til
mesterrækken!
|