Af Arne Nissen
Det var lidt med bange anelser, at vi så frem til
kampen mod Herning i dag. Lars Wilton døjer stadig med hans brækkede fod, der helst skal ligge lidt opad,
så han meldte desværre fra igen. Ellers var holdet igen intakt, men vi havde set, at
stærke Leszek Kwapinski fra Esbjerg, der har et ratingtal på 2054 lige var meldt ind i Herning, og det viste
sig, at Herning simpelthen stillede i stærkeste opstilling med Kwapinski på sidste bræt!! I forbindelse med den sædvanlige velkomst blev
spillerne opfordret til at slukke mobil- telefonen, og det var der vist en Herning spiller, der var glad for, for
han fik travlt! Per var mødt tidligt, og han styrede køkkenet til
alles tilfredshed, så vi kunne få en bid brød til kaffen/teen. Herman tog kamplederposten, og han fik lidt at
bestille ved den første tidskontrol, men derom senere! Kampen startede meget lige. Klokken 14.30 stod der pænt
lige på alle bræt- ter. Robert og jeg havde nok en lille fordel på det tidspunkt, hvorimod det kneb lidt for
Peter Leimand mod stærke Ole Helmer Mikkelsen på 1.bræt og for Jan, der
blev presset lidt af Ole Østergaard. Robert tog imod en remis omkring kl. 1530, og så
nærmede vi os tidskon- trollen. Jeg var selv i tidnød mod John Noe og satte en mindre fordel over styr og
måtte kæmpe med en bonde mindre, men med uligefarvede bøn- der, men kom dog hæderligt gennem
tidnøden. Knud, der ellers stod lidt presset, vandt
pludseligt på tid over Flemming Ekas Nielsen - flot resultat! Jimmy spillede et fint parti mod Steen Vitus Bering, som
ellers var en af de få tilbageværende, der havde vundet alle sine tidligere kampe og havde chancen for at
vinde et skakur. De var begge i tidnød, men Jimmy havde lidt mere tid end Steen, og da Steen manglede 1
træk til de 40 træk, faldt vingen, og her brød Herman korrekt ind og dømte partiet vundet af Jimmy. Nu
førte vi pludseligt 2½ - ½, men resten af partierne så til gengæld ikke for kønne ud for os! Peter blev mast af Ole Helmer, og Hans Erik mistede
materiel mod Leszek Kwapinski. Jan stod skidt, hvorimod Peder Pharsen lignede en remis. Han fik vist også
tilbuddet, men afslog. Peter og Hans Erik tabte, og så stod der 2½ - 2½, og vi stod max til
½-1 point i de sidste 3 kampe. Ole havde et stærkt angreb på Jan, men det lykkedes for mig at holde
remis, hvorimod Peder mistede en bonde i et slutspil uden officerer, og han kunne ikke dække begge
sider. Jan kæmpede videre til kl. 17, men det blev en mere
og mere ulige kamp, og Jan måtte opgive. Derfor sluttede kampen 3-5, og vi ligger nok lige
over den famøse 6. plads, hvor man skal ud i omkamp, men vi ligger meget tæt, så alt kan ske i de sid- ste
2 kampe. Indsatsen var OK, og vi har egentligt spillet en
god turnering indtil nu. Vi er bare så uheldige, at alle vores modstandere har stillet meget stærkt op lige
netop mod os, og set i det lys har vi gjort det rigtigt godt.
Mange tak for indsatsen på holdet og til
kamplederen og kokken!
|