Af Peder Pharsen
Jeg var lige en tur i Vietnam hen over julen,
som det fremgår af billedet fik jeg også spillet lidt skak med indehaveren af
forretningen. Det startede med, at vi skulle have 1½ time til at går, før vi
skulle af sted med bussen (2 timer), for derefter at køre nattog i 11 timer. Så
jeg gik bare rundt og kikkede på de fine ting, som han havde i butikken. Han var
der ikke selv men kun hans svi- gersøn. Helt nederst på en hylde så jeg et
håndskåret skakspil som jeg spurte om prisen på, svigersønnen sagde "500.000vnd."
og jeg sagde "250.000vnd." Så gik han helt i stå og kunne ikke ta' stilling til
det, så han sagde "bliv her... kommer igen omlidt" Tiden gik og manden på
billedet kom og sagde straks "NO NO 500.000vnd." Jeg rystede på hovedet og sagde "no
no 300.000vnd."
Han kikkede længe på mig.... sagde så "SOME TEE" Jeg rystede igen på hov- edet
og sagde "300.000vnd." Han så igen op og ned ad mig og sagde "PLAY CHESS...."
Jeg syntes det var lidt mærkelig men sagde "OK...." Han tryllede hurtig et gammel
bræt frem og vi begyndte at spille... første spil tog ikke lang tid.... han
tabte...Han kikkede igen på mig og sagde "Again..." også kom der ellers noget cobrasnaps frem. Fik 2 hurtige sammen. Så var han klar til næste parti.... som også endte med tab til ham. Så skulle vi absolut have 2 snaps til. Så spillede vi igen og denne her gang
fik han hjælp af sin svigersøn, som bare gik rundt grinede... endnu et tab til
dem.... Flere snaps (de smager ad helvede til og jeg have en skummel mistanke om, at det hjalp ham og skulle få mig ud af fokus). Klokken var ved og være mange så jeg overvejede om jeg bare skul- le betale de 500.000
vnd. (det er omkring 155 kr.)
Han ville ha' et sidste parti... så jeg sagde til ham, at jeg ville have
20.000vnd i rabat for hvert parti jeg vandt efter det første.... Han kikkede
igen på og sagde så OK. Vi startede på det sidste parti. Der kom flere snaps
indenbords og han fik nu også hjælp af sin datter.. Den beduggede formand var
skrupelløs og gik sejrrigt ud af forretning med et håndskåret skakspil til 440.000vnd.
PS: Her er nogle af dem.
|