Vojens Juleturnering....28/12-08

 

Af Jimmy Andersen

4 personer havde valgt at deltage i årets udgave af Vojens juleturnering,
som samtidig talte som 4 afd. af Syd Grand Prix.
Mesterklassen var i år ikke så godt besat og således blev Mesterklassen
og 1.klasse lagt sammen til en stor gruppe. Jan og  jeg selv sagde anden
kørte sammen fra Ribe da Jan havde lånt et køretøj. Vi ankom lidt før tid,
selvom et tosset lyskryds i Gram gav lang ventetid. Vi blev begge lidt
overraskede over at vi skulle møde hinanden i første runde. Det kan da
kaldes uheld ikke?
Resultatet blev en sejr til Jimmy, men efter hård kamp. Vi spillede fak-
tisk begge 2 ikke en særlig god turnering. Jan fik 2.5/7 og  jeg 4/7. Det
blev til sekundære placeringer, men i den samlede syd grand prix stil-
ling fik Jan 8 og Jimmy 13 værdifulde point.
Turneringen føres stadig af vores egen Lars Wilton, selvom Svend. E.
Kramer (Bov) ånder ham i nakken, da han vandt turneringen med 5/7.
I 2 klasse deltog Hans Erik Leimand og resultatet var på det jævne med
2.5/7. Hans fik 1 enkelt point til grand prix stillingen.
I 4 klasse deltog Knud Jørgensen og han lavede nok det bedste resultat
af os alle. Med 4/7 sluttede han på en flot 5 plads af de Sønderjyske
spillere. Imponerende at se hans kampiver og gode humør. 5.pladsen
blev omregnet til 7 grand prix point.
Her til sidst vil jeg lige sige at samlet set var det dejligt at deltage selv-
om man gerne ville vinde!
Tak til vojens Skakklub for et godt stævne hvor alle følte sig velkomne.
Flot også at der var et skoleskaksstæve ved siden af de voksnes!.
4 spillere fra ribe er vel ok, selvom det ville pynte med lidt flere....

PS: se stillingen på denne hjemmeside: www.4hk.dk


Af Jan Rosenberg

Her er et lille referat fra Vojens:
Vi var 4 fra Ribe der deltog i den 4. afdeling af syd grand prix d. 28/12
i Vojens. Jimmy og jeg var placeret i den øverste gruppe hvor mester
og 1.klasse var slået sammen. Lad det være sagt med det samme:
Ingen af os spillede særligt prangende og smed en begge en masse gode
stillinger væk. Jimmy vandt det indbyrdes opgør i 1. runde (?!) og fik da
13 gode GP-point. Dette skyldes primært at der deltog en del spillere
uden for 4.hovedkreds, som jo ikke kan score til den samlede stilling.
Jeg fik beskedne 8 GP-point. Eneste lyspunkt var en lynhurtig gevinst
over Chr.N.Andersen (1978).
Hans E.Leimand var rating-favorit i 2. kl. men det gik helt galt og gav
sølle 1GP-point...
Knud Jørgensen startede som lyn og torden i 4. kl. men tempoet gik
noget ned mod slutningen og beskedne 7 GP-point til ham.
Altså ingen præmier, men vi fordoblede da deltager antallet fra sidste
gang i Tønder, hvor Jimmy og jeg var de eneste deltagere fra Ribe.
Lidt pinligt, når man ser at der i Vojens var 67 deltagere ialt, og en hel
masse små glade Vojens unger med klubtrøjer i begynder-klassen. De
deltager troligt i alle GP-stævner, og bidrager med en masse positiv
stemning. Hvor er vores juniorer? Tønder arrangerer fælleskørsel til
stævnerne, og er som regel 7-8 mand.Gråsten skal også nævnes. De
kommer også hver gang med en del deltagere. Jeg håber vi får stablet
et godt stævne på benene d. 31/1 hvor det er vores tur.


PS: Lars Wilton har deltaget i den traditionelle turnering i Travemunde
mellem jul og nytår. Desværre måtte han trække sig efter 5 runder, da
han var uheldig at brækk