|
Ribe mod Springeren... |
|
|
|
Af Arne Nissen Søndag d. 8. Marts var skæbnedagen for Ribe Skakklubs 2. Divisionshold. vi lå på 6. Pladsen inden sidste runde, kun ½ point foran Bov og 1½ points op til Haderslev og 2 til Springeren fra Kolding, som vi skulle møde. Derfor vidste vi, at vi skulle vinde 5-3, for at være nogenlunde sikre på at undgå nedrykning. Slutrunden blev holdt som stævne med alle 8 hold samlet på Munkevængets skole i Kolding. Desværre havde vi alvorlige afbud ved nr. 2 og 4 – Peter og Knud, og i stedet for havde vi Hans Erik Leimand og Rolf Petersen med. På turen derover kunne man godt mærke en lidt mat stemning, idet Kolding har et stærkt hold og på hjemmebane forventede vi, at de havde alle med. Vi var enige om at kæmpe det bedste, vi kunne, og så se, om de andre evt. ville klare sig dårligere. Ved ankomsten til Kolding mødte vi vores gamle medlem, Ole Østergaard fra Herning, og han oplyste, at han havde prøvet at sætte sine folk op til kampen mod Bov, så vi evt. kunne holde dem bag os! Kolding stillede op i stærkeste opstilling bortset fra 1afbud fra Gert Aagaard, der imidlertid var den, der havde scoret mest for Kolding. Umiddelbart var det kun Lars Wilton og Jimmy, der burde kunne matche deres modstandere, Michael Jakobsen og Kim Burnæs resten skulle møde på papiret væsentligt stærkere modstandere!! Kampen gik i gang kl. 1200, og kl. ca. 1400 stod Hans Erik meget skidt. Han havde mistet en kvalitet og en bonde, og han havde ikke noget videre modspil. Det lignede et nederlag, men Hans kæmpede ufortrødent videre. Min modstander, Gemsøe, brugte allerede i 10. træk 40 minutter til et træk og 30 minutter til 12. træk, så han havde pludselig ½ time til 28 træk i en helt lige stilling. Derfor tilbød han remis, og selv om jeg godt vidste, at vi havde brug for mere, var respekten for ham for stor, så jeg tog imod. Jeg havde derfor god tid til at følge slagenes gang i de næste nervepirrende timer. Lars havde fået en god angrebsstilling mod kongestillingen, men han ofrede nok lidt for tidligt en officer for 3 bønder, men så døde angrebet ud, og de blev enige om remis. I kampen mellem Herning og Bov, svigtede Herning helt, så Bov bragte sig klart foran, og Ole selv blev helt kørt over. Haderslev røg derimod uventet ind i store problemer mod Viby, og den endte med nederlag på 2½-5½ for Haderslev. Vejen var derfor vist – vi kunne kun tillade os at sætte 1 point til i de resterende 5 kampe. Robert stod helt lige mod Viggo Bové Quist, det samme med Jan mod Jens Ingemann Madsen, Jimmy spillede for en sjælden gang et langt parti, og han vidste, at han skulle vinde, og fik måske en lille fordel. Peder Pharsen havde også opnået en lille fordel mod Joachim Knudsen. Rolf der var sprunget til med ret kort varsel – trods børnepasning – sad stil- le og roligt og pressede modstanderens brikker længere og længere tilbage på brættet, så det var det parti, der så mest lovende ud, men stadig uden overvægt i materiale – alle stod lige i materiale! Kl. 15.30 havde Robert fået dækket sin stilling godt af, så det lignede en remis. Jan pressede godt på og modstanderen kom i alvorlig tidnød. Jimmy vandt i et tårnslutspil en bonde. Der var dog tale om en dobbeltbon- de, men Jimmy havde en fribonde. Hans Erik måtte til sidst opgive den ulige kamp. Peder spillede en rigtig gyser, hvor han skiftevis stod til gevinst, til tab også måske remis. Det endte så remis. Rolf fiskede først 1 bonde, så 2 og så havde han 2 sammenhængende fri- bønder godt nok med hver sin uligefarvede løber, men det så godt ud. Ved tidskontrollen gik det helt galt for Jans modstander, der i tidnød mis- tede en officer og en bonde, og så kørte Jan den sikkert hjem. Robert tog remis, og så skulle både Rolf og Jimmy vinde. Rolf førte sine bønder sikkert til forvandling og gevinst. Nu var der kun Jimmy tilbage. Han spurgte undertegnede om situationen ved remis, og han fik de kolde facts. Tab så var vi væk på en 7. Plads. Remis så var det en 6. Plads med ret til omkamp mod formentligt et af de stærke Århus hold. Ved sejr ville vi få den eftertragtede 5. Plads. Jimmy kæmpede videre og med stor sikkerhed førte han langsomt 2 fribønder frem, så Burnæs til sidst måtte opgive. Jubelen var stor – vi havde vundet med 5-3 og 5. Pladsen foran Springe- ren. Det var dog med absolut mindste margin, idet vi havde samme point- tal 26½, vi havde lige mange matchpoints, også er det den indbyrdes kamp, der tæller – og den vandt vi jo!! Fantastisk kæmpet af gutterne, og da vi samtidig var tilsmilet af det fornød- ne held, er det nærmest et mirakel, at vi til næste år stadig er i 2. division. Robert gav på stedet tilsagn om, at vi godt kunne regne med ham til næste år igen på samme vilkår. Hurra! Det var en dejlig tur hjem fra Kolding!! |