|
Af Jan Rosenberg
Det var med en del spænding jeg så frem
til Weekend-turneringen i Kolding. Det er nemlig relativt lang tid siden jeg har
spillet en seriøst skak, ud over klub/holdskak.
Det startede helt
forkert: Fredag morgen havde jeg voldsomme tandsmerter, og måtte akut til
tandlæge. Tanden blev nødtørftigt renset, men var på ingen måde faldet til ro. Jeg
mobiliserede et større arsenal smertestillende præparater, og tog toget mod
Kolding.
Da jeg nåede frem mødte jeg Ole Bønnelykke, der var med samme tog. Vi
var begge, af de flinke og opfindsomme arrangørere, blevet indkvarteret kvit og
frit på vandrer-
hjem. Smukt beliggende og blot 10 minutters gang fra
spillestedet, var det perfekt.
Så var der lige det med tanden...Pillerne
virkede stort set ikke mere, og sidste løsning var at skylle i koldt vand
konstant?!
Jeg forklarede arrangørerne at jeg ville forsøge at gennemføre 1.
runde, og så afvente udviklingen hen over natten.
Der var 2 mester- og 7
basisgrupper, ialt 54 deltagere. Øverste gruppe spillede om titlen: Kolding
bymester, og så meget jævnbyrdig ud. Lars Wilton og min værelses kammerat, Ole
Bønnelykke, så ud til at have fair chancer.
Jeg var kommet i mester 2, der så
nærmest skræmmende ud: 2 unge talenter: Mikkel Motzkus 1949 og en 15-årig
nordmand, Levi Tallaksen, med 2052! Herudover var Kim Burnæs 2018, Jesper Knudsen
1983 og Helge Poulsen 1969 mine modstandere.
Jeg mødte Motzkus i 1. runde og
havde forbedret åbningen fra et møde i holdturne-
ringen, hvor jeg tabte. Resultatet
var en slags drømmestilling med sort i Volga. Men så var der jo tanden...Havde
det været i cykelsporten vi dystede var jeg nok blevet idømt livsvarig
karantæne, med den dosis medicin der efterhånden var røget indenbords! Efter knap
4 timer sejlede jeg rundt og smed det hele væk, og tabte. Virkeligt surt,
men der
var jo vigtigere ting at tænke på...Wilton startede flot med gevinst over Lars
Pedersen Kolding, og fik sågar senere en skønhedspræmie for partiet!!
Så kom
det store spørgsmål: Kunne jeg sove for smerterne? Hvis ikke var der kun en
mulighed: at trække sig. Ved 01-tiden skete miraklet. Jeg faldt i søvn, og fik 5
meget tiltrængte timer på tanden (øjet). Næste morgen gik det meget bedre, og jeg
var en lettet mand. En remis mod Burnæs gjorde blot humøret endnu bedre. Lars tog
remis mod Bønne, og de lå begge godt med 1½/2.
I 3.runde blev jeg noget kørt
over af den unge nordmand, han havde i øvrigt sin far med som en slags
sekundant/tjener! Lars spillede remis med sin chaffør, Iver Poulsen. Ole remis mod
Kristoffer Dyrgård. Vi fik noget aftensmad, og jeg så lidt på nattelivet i den
hyggelige by Kolding...
Søndag morgen var der udcheckning fra vandrerhjemmet
og derefter 4. runde.Min modstander, Helge Poulsen, der havde 0/3, havde trukket
sig med hovedpine...Det gav et gratis point, men jeg ville da hellere have
spillet. Lars røg i en katastrofe mod Mads B. Svendsen. Mat i 13 træk?! Uha da
da. Ole vandt et meget afgørende parti mod Lars Pedersen og var sikker på titlen
allerede nu!
I sidste runde var kræfterne sluppet op og Jesper Knudsen
maltrakterede min skandinaver-han havde en specialvariant sic....Ialt 1½ point
og -15 i rating. Wilton remiserede med Dyrgård og fik en delt 2. plads med Iver
og Lars Pedersen. Ganske godt og +4 i rating. Bønne kronede en flot turnering med
remis mod Mads B.Svendsen og kunne fortjent løfte en stor pokal og smykke sig
med titlen: "Kolding bymester" det næste år.
Et meget flot arrangement var
slut og Lars Wilton tog ordet for at takke de flinke folk bag turneringen. Som en
tidligere ydmyg medhjælper ved vore egen turnering, ved jeg lidt om hvor krævende
det er at gennemføre en Weekend-turnering, som denne.
Derfor: Tak til hele holdet
fra "Springeren".
|