Af Arne Nissen
Der var stor spænding i divisionen inden sidste
runde i år. Ribe lå rimeligt lunt på 4. pladsen, oprykning var
forpasset, og det var godt for holdet, men vi var ikke fri af den famøse 6. plads, hvor
man skal ud i omkamp med nr. 6 i gruppe 4, og det lignede noget med et Århus
mandskabs 3. hold, der så typisk kan stille med et meget stærkt hold, når de øverste
hold ikke skal spille.
Horsens var rykket ned, og Centrum lignede den
anden nedrykker, idet de skulle møde Tønder i den sidste kamp, og Centrum skulle vinde
mindst 5-3, for at nå 6. pladsen. Tønder var 4½ points efter os, så de skulle score 5
points mere end os, og det troede vi ikke rigtigt på, at de kunne, selvom vi skulle
møde gruppens stærkeste hold, Esbjerg Skakforening i sidste runde, og de ville sikkert
gerne vinde stort, for de var 1 point efter Skanderborg, der skulle møde Bov. Bov var 1½ points
efter os, så de kunne nemt passere os, når vi skulle være bankekød for
skakforeningen.
Esbjerg Skakforening stillede op med et skræmmende
hold med Michael Maarup på 8. bræt med en rating på 2142!! Heldigvis har vi folk på holdet, der kan true de
bed- ste, så Wilton havde meldt ud, at han og unge Leimand regnede med, at de ville stå for 1
point. Hvis det holdt stik, så var vi næsten hjemme. Nå kampen gik i gang, og alle kom rimeligt fra
start. Den afgåede formand mødte op og gav sin moralske støtte, som de første par timer gik,
så det fornuftigt ud. Efter 2½ time tog Wilton Remis i en Caro-Kann mod Ove Weiss Hartwig. Et flot
resultat, og så stod Lars endda bedst. Kort efter begyndte resultaterne at vælte ind fra
kampen mellem Centrum og Tønder, hvor Centrum gik afgørende i front, og så var vi
allerede reddet fra nedrykning. Denne kamp endte 6-2 til Centrum, så det blev i stedet Tønder, der
måtte rykke ned direkte.
Pharsen stred godt mod Maarup, men lavede så en
buk, og så tabte han. Robert fik en fin remis mod stærke Iver Poulsen. Rosenberg kom ud
i en Volga gambit mod Henrik Tranberg Jensen, men han fik ikke rigtigt spil for
den ofrede bonde, og Jensen fik angreb og vandt. Jimmy havde sort i London System og stod godt nok
til kort før tidskontrollen, hvor formstærke Gunnar Pedersen fik et afgørende angreb sat ind og
vandt. Undertegnede spillede også London System men med hvid, og stod tilfreds- stillende langt hen ad vejen - måske lidt presset, men i træk 33 kom en direkte buk, der kostede partiet,
selvom jeg var lige ved at tro på modchancer mod Kwapinskis kongestilling, men den var der vist
ikke alligevel. Altså et nederlag mere. Så havde vi kun de unge tilbage i kamp, og
problemet for Esbjerg var, at de skulle kæmpe alt hvad de kunne, for Skanderborg var stadig med.
Knud undlod at spille russisk, som han plejer, og så blev det spansk, hvor Knud stod
udmærket hele partiet igennem, og det blev en sikker remis mod Bønnelykke omkring de 40 træk.
Et flot resultat mod en stærk spiller. Så var der kun Leimand tilbage, som så ofte før
førte han kampen til ende mod stærke Torsten Lindestrøm. Der var et parti tilbage i
kampen mellem Skanderborg og Bov, og det lignede en remis, men man ved jo i skak, hvor
hurtigt det kan vende, og skakforeningen har jo dårlige erfaringer fra forrige år, hvor Jens Chr. Leimand snød dem for oprykning i det aller- sidste parti, så vi fik et år i 1.
division. De var ude i et tårnslutspil, hvor først Peter og siden Torsten tilbød remis, men hvor Peter så afslog, da han fik en fribonde. Hvis han kunne
vinde partiet og Skanderborg vandt deres sidste parti, så var det Skanderborg, der rykkede
op. Peters parti var dog tykt remis, og Peter tilbød derfor remis igen, men nu var Torsten
blevet stædig. Det endte dog kort tid efter remis, og da Skanderborgs sidste parti også
endte remis, kunne vi lykønske Esbjerg Skakforening med oprykningen. De endte både med ½
point mere samt flere matchpoints. Det var også dem, vi helst ville af med, for de er bare stærke, og de har en god chance for at gøre sig i 1.division. En dejlig dag trods store klø, og der blev drukket
et par poser øl på hjemturen - ikke chaufførerne! Vi må så krydse fingre for min gamle
klub Centrum (Esbjerg Arbejder- skakklub), at de må klare den i omkampen! Pøj!
Pøj!
Til slut en stor tak til holdet. I har været meget
stabile, og det er tydeligt, at der er respekt for holdets styrke, når vi kommer
rundt. Også en stor tak til Haderslev for en flot
arrangement. Det er en god division at spille i, for der er en rigtig god stemning alle
spillestederne.
|