1.holdet rykker ned.

 

Det kommer ikke bag på nogen, at 1. Division var for stærk. Nu har Ribe prøvet at spille i den næstbedste danske række. Opgaven lyder på at bevare divisionsstatus også efter næste år, hvor vi som 2. divisionshold igen skal måle os med de lokale klubber.
Søndagens kamp endte 1-7 mod et meget stærkt Århus-hold. Remis til Christian Kyndel og Jimmy Andersen - netop de to har spillet en flot sæson for Ribe, mens de øvrige meget ofte har været overmatchede, men god moral til det sidste, hatten af for det.

Mesterrækkeholdet drog stærkt svækket af afbud til Flensborg, men meget tilfredsstillende blev det til en afsluttende sejr på 3½-2½:
Karsten Jacobsen remis på bræt 1, Hans Erik fik ram på sin onde ånd, Rudi Mach, og Rolf Pedersen vandt ligeledes på bræt 3. Derefter remis ved Hans Hansen og Herman Pedersen. 21½ points, lidt over 50%, er meget flot for M-holdet, der har været hårdt ramt af afbud både på 1.-holdet og i egne rækker. Godkendt.

I torsdags tog Ribe 5 den lange tur til Oversø Frørup. Kampen endte 2-2, hvilket understreger, at 5.-holdet har spillet en fin turnering. Hans Lautrup Andersen og Knud Jørgensen vandt.

 

 

 

 

 

 

Ribe Weekend EMT, som afvikles 13.-15. april-2007 er allerede en måned før tilmeldingsfristen udløber, i en situation, hvor kommende tilmeldinger vil blive anbragt på en VENTELISTE.
Vi har desværre ikke ubegrænset kapacitet, og sidste års deltagertal på 90 var nok grænsen for logistik og komfort. Der er igen i år mange unge deltagere, og de skal opleve, at der også er plads til dem.
Turneringens koncept skal dog heller ikke fraviges: Rigtig mange stærke spillere i de øverste grupper, så vi andre har noget at kikke på!
Mange har "reserveret" pladser, og mange er i "tænkeboks". Vi håber på en fuldgod turnering med højt og lavt ratede spillere samlet på et lille område, midt i Ribe, hvor skak er kamp til stregen, men også rammen om godt socialt samvær.

 




 

 

EMTen:

Rygeforbuddet:

Vi har i invitationen til Ribe Weekend EMT skrevet, at "...der kan ryges på gangene"!

DER KAN IKKE LÆNGERE RYGES PÅ GANGENE, man skal udenfor.

Ved sidste års EMT opfordrede vi rygerne til at tage ekstrem hensyn til de mange unge mennesker og ikke-rygere i almindelighed. Vi havde to særskilte analyserum for rygere. Alligevel var der røg-gener, og vi kan ikke være utilfredse med, at det nu er slut, men vi ville godt have kendt spillestedets beslutning, før vi annoncerede i Skakbladet!
Annoncen , der ligger på dsu.dk er ændret, men papirudgaven i januar-bladet står ikke til at redde. Vi modtager ikke kritik fra eventuelle rygere/deltagere i årets turnering, da vi var i absolut god tro, da annoncen blev indrykket. I den rækkefølge, man tilmelder sig turneringen, vil vi gøre opmærksom på ændringen, (som så tilmed lever 100% op til FIDEs regler om totalt røgfrie lokaler).
Vi håber på forståelse.