Der blev kæmpet fra start

 

Hurtigskak - 45 minutter pr. parti. To partier pr. aften med sort og hvid mod samme modstander. Klasseinddeling efter rating, turneringen rates dog ikke.

I gruppe 1 mødtes straks tidligere og ny klubmester. Her trak Jan Rosenberg det længste strå ved at vinde første parti og remis i andet: 1½-½
Endnu bedre fra start kom Knud Jespersen med 2-0 over Per Andersen. Peder Pharsen og Hans Erik Leimand delte 1-1, mens Stavnager-Zerahn hænger.

I gruppe 2 endnu hårdere slag:
Ulrik Germundsson-Herman S. Petersen 2-0
Palle Pedersen-Valdemar Østerby 2-0
Jørgen Østergaard-Klaus Hansen 2-0
Hans Hansen-Henning Fogtmann 1½-½

Der spilles 7 runder. Næste runde 6/3. Måske kan Webmaster lave skemaer.

Tirsdag den 27/2 spiller Ribe 4 mod Ribe 5 i C-rækken.
Søndag den 4/3: Division og M-række.

 

 

EMTen:

Rygeforbuddet:

Vi har i invitationen til Ribe Weekend EMT skrevet, at "...der kan ryges på gangene"!

DER KAN IKKE LÆNGERE RYGES PÅ GANGENE, man skal udenfor.

Ved sidste års EMT opfordrede vi rygerne til at tage ekstrem hensyn til de mange unge mennesker og ikke-rygere i almindelighed. Vi havde to særskilte analyserum for rygere. Alligevel var der røg-gener, og vi kan ikke være utilfredse med, at det nu er slut, men vi ville godt have kendt spillestedets beslutning, før vi annoncerede i Skakbladet!
Annoncen , der ligger på dsu.dk er ændret, men papirudgaven i januar-bladet står ikke til at redde. Vi modtager ikke kritik fra eventuelle rygere/deltagere i årets turnering, da vi var i absolut god tro, da annoncen blev indrykket. I den rækkefølge, man tilmelder sig turneringen, vil vi gøre opmærksom på ændringen, (som så tilmed lever 100% op til FIDEs regler om totalt røgfrie lokaler).
Vi håber på forståelse.