Ny klubturnering starter 20/2

 

Hurtigskak - 45 minutter pr. parti. To partier pr. aften med sort og hvid mod samme modstander. Klasseinddeling efter rating, turneringen rates dog ikke.
Der er trukket lod til 1. Klasse:

Arne Nissen-Jan Rosenberg
Knud Jespersen-Per Andersen
Søren Zerahn-Jørgen V. Stavnager
Hans Erik Leimand-Peder Pharsen

Deltagerne i 2. Klasse må vente med lodtrækning, da det pt. er uafklaret, om der bliver 8 eller 10 deltagere. Vær venligst tålmodige!

 

 

EMTen:

Rygeforbuddet:

Vi har i invitationen til Ribe Weekend EMT skrevet, at "...der kan ryges på gangene"!

DER KAN IKKE LÆNGERE RYGES PÅ GANGENE, man skal udenfor.

Ved sidste års EMT opfordrede vi rygerne til at tage ekstrem hensyn til de mange unge mennesker og ikke-rygere i almindelighed. Vi havde to særskilte analyserum for rygere. Alligevel var der røg-gener, og vi kan ikke være utilfredse med, at det nu er slut, men vi ville godt have kendt spillestedets beslutning, før vi annoncerede i Skakbladet!
Annoncen , der ligger på dsu.dk er ændret, men papirudgaven i januar-bladet står ikke til at redde. Vi modtager ikke kritik fra eventuelle rygere/deltagere i årets turnering, da vi var i absolut god tro, da annoncen blev indrykket. I den rækkefølge, man tilmelder sig turneringen, vil vi gøre opmærksom på ændringen, (som så tilmed lever 100% op til FIDEs regler om totalt røgfrie lokaler).
Vi håber på forståelse.