En flot skak-aften

 

med masser af kamp og spænding, da de sidste ting skulle falde på plads. Både Jan og Knud gerådede i uføre: Knud ofrede næppe korrekt en springer på h2. Peder Pharsen parerede let og kom i meget farligt angreb, som ebbede ud i et vundet tårn-slutspil. Inden da måtte Jan afslå remis, selvom Claus Egelund havde spillet åbningen hurtigt og bekvemt. I siciliansk er det ofte sort, der vinder de lange og hvid de korte partier. Det blev langt, og Jan kunne dominere slutspillet. 5½/7 og den første store titel til Jan Rosenberg i Ribe Skakklub. Han har været snublende tæt på  et utal af gange - ikke mindst i Byturneringen. Meget velfortjent Klubmesterskab til Jan - tillykke herfra.
Knud Jespersen med 4½ blev delt 2er, da Arne Nissen efter et uklart kvalitets"offer" fik for mange bønder med sig i slutspillet mod Hans E. Leimand og således også nåede 4½ points.


I 2. Klasse tog Jørgen V. Stavnager remis med Ulrik Germundsson med alle brikker på brættet. Dermed klarede Ulrik frisag i bunden, mens Stavnager vinder gruppen med 5/7. Hans Hansen fyrede et flot angreb af på Herman Petersen, men super forsvarsspil af Herman parerede det hele og klar sejr til sidst. Dermed tager Rolf Pedersen den anden oprykning til 1. Klasse med 4½ points


3. Klasse blev suverænt vundet af Palle Pedersen med 6/7. Remis i sidste runde mod Gunner Kjeldbjerg, som kommer på 5½ og også rykker op!

(Tavlerne opdaters senere)

Klubturneringen har kørt meget fint siden starten 24. oktober. 24 deltagere i tre 8-mandsgrupper har fungeret perfekt med næsten ingen udsatte/hængende partier.
Det nye tiltag, hurtigskak-turneringen "Black&White", starter den 20. februar (uge 7 er pause), og der er glædeligvis god opbakning: 18 spillere tilmeldt og et par flere kommer sikkert til.
 

 

 

Rygeforbuddet:

Vi har i invitationen til Ribe Weekend EMT skrevet, at "...der kan ryges på gangene"!

DER KAN IKKE LÆNGERE RYGES PÅ GANGENE, man skal udenfor.

Ved sidste års EMT opfordrede vi rygerne til at tage ekstrem hensyn til de mange unge mennesker og ikke-rygere i almindelighed. Vi havde to særskilte analyserum for rygere. Alligevel var der røg-gener, og vi kan ikke være utilfredse med, at det nu er slut, men vi ville godt have kendt spillestedets beslutning, før vi annoncerede i Skakbladet!
Annoncen , der ligger på dsu.dk er ændret, men papirudgaven i januar-bladet står ikke til at redde. Vi modtager ikke kritik fra eventuelle rygere/deltagere i årets turnering, da vi var i absolut god tro, da annoncen blev indrykket. I den rækkefølge, man tilmelder sig turneringen, vil vi gøre opmærksom på ændringen, (som så tilmed lever 100% op til FIDEs regler om totalt røgfrie lokaler).
Vi håber på forståelse.