Rosenberg eller Jespersen

 

Eller snubler de begge, så Hans E. Leimand eller Arne Nissen kan komme til?
Jan Rosenberg møder Claus Egelund, og Knud Jespersen møder Peder Pharsen. Jan og Knud har begge 4½ points før sidste runde - de spiller begge med sort, og deres respektive modstandere har kun æren og rating at spille for. Hans Erik Leimand med 4 points kan blande sig, hvis favoritterne begge er ude af stand til at vinde. Leimand møder Arne Nissen 3½, som ved sejr også kan komme på tale på korrektion. Af disse fire har kun Arne tidligere været klubmester......
 

 

 

Rygeforbuddet:

Vi har i invitationen til Ribe Weekend EMT skrevet, at "...der kan ryges på gangene"!

DER KAN IKKE LÆNGERE RYGES PÅ GANGENE, man skal udenfor.

Ved sidste års EMT opfordrede vi rygerne til at tage ekstrem hensyn til de mange unge mennesker og ikke-rygere i almindelighed. Vi havde to særskilte analyserum for rygere. Alligevel var der røg-gener, og vi kan ikke være utilfredse med, at det nu er slut, men vi ville godt have kendt spillestedets beslutning, før vi annoncerede i Skakbladet!
Annoncen , der ligger på dsu.dk er ændret, men papirudgaven i januar-bladet står ikke til at redde. Vi modtager ikke kritik fra eventuelle rygere/deltagere i årets turnering, da vi var i absolut god tro, da annoncen blev indrykket. I den rækkefølge, man tilmelder sig turneringen, vil vi gøre opmærksom på ændringen, (som så tilmed lever 100% op til FIDEs regler om totalt røgfrie lokaler).
Vi håber på forståelse.