Ribe 1-Skolerne2: 5½-2½!
Tønder 1-Ribe 2: 4½-1½

 

Toppen slog til: uheldet har hvilet over divisionsholdets øverste brætter, men Kyndel og Wilton vandt begge i fineste stil, Robert ligeledes på bræt 4, mens Jimmy Andersen på 3. bræt fortsatte med at være en solid klippe med en remis. Også remis til holdleder Arne Nissen efter en hård strid, og en flot gevinst til Knud Jespersen - remis til Peder Pharsen. Et udmærket resultat. Holdet er 1½ points efter Viby før de to sidste runder, og man møder de samme hold! - hvem klarer sig bedst? Slager er ikke tabt endnu!

I Tønder med et svækket hold fik M-holdet tre remis ved Rolf, Stavnager og Hans Hansen. Altsammen udmærket, men formanden smed en sikker remis, og Hans Erik Leimand og Ulrik måtte fra lovende stillinger give fortabt. Et for stort nederlag mod de kommende oprykkere til divisionen.

 

 

Rygeforbuddet:

Vi har i invitationen til Ribe Weekend EMT skrevet, at "...der kan ryges på gangene"!

DER KAN IKKE LÆNGERE RYGES PÅ GANGENE, man skal udenfor.

Ved sidste års EMT opfordrede vi rygerne til at tage ekstrem hensyn til de mange unge mennesker og ikke-rygere i almindelighed. Vi havde to særskilte analyserum for rygere. Alligevel var der røg-gener, og vi kan ikke være utilfredse med, at det nu er slut, men vi ville godt have kendt spillestedets beslutning, før vi annoncerede i Skakbladet!
Annoncen , der ligger på dsu.dk er ændret, men papirudgaven i januar-bladet står ikke til at redde. Vi modtager ikke kritik fra eventuelle rygere/deltagere i årets turnering, da vi var i absolut god tro, da annoncen blev indrykket. I den rækkefølge, man tilmelder sig turneringen, vil vi gøre opmærksom på ændringen, (som så tilmed lever 100% op til FIDEs regler om totalt røgfrie lokaler).
Vi håber på forståelse.