Lars Wilton, Jan Rosenberg, Peder Pharsen og Hans E. Leimand deltog Lørdag i den 3. afdeling af Syd-Grand Prix, der blev afholdt i Åbenrå. Mester og 1. klasse blev lagt sammen, så vi var alle i samme 19 mands gruppe. Det medfører selvfølgelig en vis konkurrence forvridning, men det skal også gå op... Lars fik en acceptabel 3. plads i mesterklassen med 4½ point. Han var dog ikke helt tilfreds, men han fik dog skovlen under undertegnede i 5.runde! Hans fik 2½ point hvoraf den ene var uden kamp, så lidt skuffende. Peder lagde ud med 2½/3 men kunne ikke holde tempoet og 3½. Ok I det selskab. Trods tabet til Wilton og yderligere et til Hartmut Klemmt (nr. 2 i mester efter Helge Andersen) lykkedes det mig at få 4 point og en delt 2. plads. Hans Ulrich vandt 1. klasse og jeg måtte altså dele med John T.Sørensen og Sami Dervishaj. Apropos skævvridning vandt Sidstnævnte 1.runde uden kamp? ! Korrektionen faldt alligevel ud til Sami`s fordel og jeg måtte nøjes med 8 point. Vigtigst var det dog at jeg vandt over Jan Oemichsen i sidste runde. Han havde jo vundet de 2 første afdelinger. Alt i alt en hyggelig Lørdag på trods af en noget kaotisk afvikling af stævnet.
|