Vi siger tak!

 

18-årige Jakob Vang Glud vandt årets Ribe EMT med 3½ points efter de fem runder. Det er en flot præstation at holde en flok mere rutinerede IMer bag sig, men sejren  i 3. runde lørdag over Aagaard bevirkede, at ingen troede på, at Glud kunne indhentes.
Jakob har allerede meldt klar til næste år.....
Det samme har de øvrige 89 deltagere, så vi kan måske lukke tilmeldingen til Ribe 2007!

Skakklubben har modtaget mange pæne ord fra deltagerne. Ligeledes er vi som arrangører forbløffet over den positive, næsten familiære stemning, der popper op i Bispegade hvert år ved den her tid!
De faktiske resultater har vi prøvet at lægge på nettet hurtigt, og vi har haft 1000 besøg dagligt. Det er godt, I følger med derude. Der har derimod ikke været tid til at sætte ord på, som nu....vi har haft travlt.
I de følgende dage vil vi følge op på turneringen. Det skal dog lige bemærkes, at Mester 6 var helt usædvanligt besat - rent sprogligt: en norsk pige, en lidt ældre norsk herre, en bosnier, en svensk pige, en københavner og.....Godtfred fra Aabenraa! Kommunikationen var besynderlig, men Godtfreds kommentar var: "de spæller tunte godt de der svensk piger"!
Gruppen spillede i øvrigt en masse godt skak, og de to unge nordiske piger tog det hele og en masse eftertragtede ELO-points.
Formanden fik en gave: Simon Rise Madsen overrakte en ægte øl fra Jamaica. Det var smukt tænkt.
Gruppevindere/præmietagere omtales i morgen.

Tak til alle.