Ved fælles hjælp...!

 

Vi bliver mange mennesker på et lille område, så vi skal være gode mod hinanden i den kommende weekend!
De fire øverste grupper spiller som sædvanligt i Skakklubbens lokaler øverst, hvor også kantine og analyse forefindes (RØGFRI analyse ved siden af kantinen). På mellemetagen får Mester 5-6 lidt bedre plads, mens Basis 1-3 fortsat skal være i samme lokale. Basis 4-9 spiller i år alle i samme rum - den store sal i kælderen. De to små rum er til ophold og analyse - det ene rum er RØGFRIT.
Vi henstiller, at rygning i videst muligt omfang henlægges til det pragtfulde forårsvejr udenfor. Det er tilladt at ryge på gangene og i kantinen, men der bliver hurtigt tilrøget...
Husk også på, at 25 % af de 90 deltagere er helt unge mennesker under 20-21 år. Der er syv kvindelige deltagere, hvilket afkræver hensyn omkring toiletterne!

Iøvrigt har 2/3 af årets felt tidligere deltaget i Ribe Emt, så man ved jo godt alt det her!

Vi har efter DM fået stadig flere daglige besøg på hjemmesiden. Vi håber, den ikke bryder ned! Hvis nogen har kommentarer, er der en debatmulighed, som hos os kaldes "HØKKeM" - findes på forsiden.

HUSK at ankomme i god tid fredag aften. Ikke mindst fordi Hundegade er totalt opgravet - adgangen til klubben er meget besværlig. Gangbesværede anbefales at gå ad Bispegade.

For specielt interesserede: storken er kommet!


DM i skak er slut!.