Og hvis Peder vinder, kan Hans Erik Leimand også blande sig med 4½ ved gevinst mod Knud Jespersen, hvorefter korrektionen vil afgøre. Det ligger fast, at Arne Nissen kan nøjes med remis mod Peder Pharsen for at vinde Klubmesterskabet endnu en gang.
Forudspillede kampe: i 1. Klasse vandt Jørgen V. Stavnager over Søren Zerahn, mens Ulrik Germundsson i 2. Klasse vandt over Hans Lautrup Andersen. Hans Hansen har vundet over Valdemar Østerby også i 2. klasse.
Sidste runde i Klubturneringen afvikles tirsdag den 7/2, hvorefter der holdes vinterferie. NORDISK TURNERING starter tirsdag den 21/2. Husk tilmelding!
HOLDTURNERINGEN: Ribe 4 i C-rækken mangler en kamp, men kan trods en god indsats ikke rykke op. Ribe 3 i A-rækken har afsluttet sæsonen med en meget flot 2.-plads. Ribe 2 i Mesterrækken liger efter en katastrofestart nu meget fint før de to sidste runder. Lad blot Aabenraa tage oprykningen til divisionen! Ribe 1 har i 2. Division endnu ikke kunnet mønstre stærkeste opstilling, men ligger alligevel forrest i tabellen foran tilsyneladende overmægtige modstandere.
Ribe 27½ Haderslev 26 Centrum 22 Evans 21½ Esbjerg 21½
De to sidste kampe er mod Evans og Haderslev. Det ender næppe med oprykning, og det har vi heller ikke holdet til, men indsatsen er bemærkelsesværdig, og der vil blive kæmpet for ihvertfald 2.-pladsen i en svær pulje, hvor mange havde regnet os for dumpe-kandidater!
|