3-2 og 7½-½!

 

Man vinder ikke bare en divisionskamp kæmpestort, fordi ratingtallene siger favoritværdighed. Spillerne fra Haderslev 2 gik frisk til sagen, og det så meget lige ud efter 1½ time. Peder Pharsen tog en hurtig remis mod Jeppe Christensen, og man kunne frygte mere af den slags. Men Børge Schrøder rokerede lige ind i et officerstab, så Søren Zerahn endelig kunne vise sin styrke på holdet, og på de andre brætter kunne man mærke viljen til at vinde: Jimmy vandt en ren merbonde, afviklede officererne og vandt bondeslutspillet suverænt. Peter Leimand er i overdådig form. Han spillede Ole Wrang helt baglæns og har nu max 4 points! Knud Jespersen skaffede sig en bonde og gevinststilling, måtte så ommøblere pga. fare for evig skak, men vandt sikkert. Lars Wilton sled Chr. Nors op på topbrættet, og Arne Nissen med en række friske bondefremstød på kongefløjen kunne indkassere en bonde og leverede fin slutspilsteknik. Til sidst skulle Jan Rosenberg omsætte en officersgevinst. Villy Vang havde fået noget initiativ, men Jan flyttede roligt rundt og fik efterhånden byttet det tunge af til en sikker sejr.
Altså igen en indsats, hvor drengene nægter at give ved dørene. Haderslev spillede ikke en ringe kamp, men vore folk rider på bølgen i øjeblikket, så på trods af afbud fra de to kæmper, Robert Schütz og Jens Chr. Leimand, er 1.-pladsen i 2. division gruppe 3 altså sikret endnu 3 uger - det er fantastisk.

2.-holdet i M-rækken havde besøg af Gråsten. På bræt 1 delte Jørgen Nielsen og Rasmus Lund Petersen hurtigt, så Jørgen kunne passe kamplederjobbet inde ved siden af. Rasmus har lige vundet Vojens Jule, så formanden var svært glad for endnu en remis! Hans Erik Leimand holdt fint remis mod Bent Bojsen efter en genial (nærmest tvungen!) kongevandring. Hans Hansen skaffede sig en masse terræn, men overså en grim, grim dobbelttrussel, der kostede en løber. Knud Erik Andersen vandt hurtigt en officer, men måtte slide i næsten fuld tid, før Susan Clausen gav op. Knud spillede sin 4. holdkamp i år - han har vundet dem alle! Dennis Larsen fik hurtigt god fordel. Modstanderen forsvarede sig aldeles opfindsomt, men Dennis møblerede stille og roligt rundt, opbyggede ny fordel og kørte et stærkt tårnslutspil i mål.

Holdene spiller altså godt for tiden!!

Ribe-Haderslev 2: 7½-½
Tønder-Centrum: 2-6
Esbjerg-Bov: 4-4
Evans-Haderslev 1: 3½-4½

DET ER UHØRT!
Vi ligger nr. 1 - hele 4 points foran Haderslev 1 og 4½ foran Evans. før de sidste tre kampe....

Ribe            24 points
Haderslev 1: 20
Evans:         19½
Esbjerg:       17
Centrum:     16
Bov:            15
Tønder:        9
Haderslev 2: 7½