Alt åbent i mesterskabsgruppen!

 

Arne Nissen har længe lignet det bedste bud på en ny klubmester. Nu kan 7 af de 8 spillere reelt gå efter titlen!
Arne vaklede mellem flere træk, og valgte så det, han egentlig havde forkastet. Jan Rosenberg fik fat og slap aldrig grebet igen. Et spændende parti mellem to spillere, der har vist god form på det sidste.
Knud Jespersen fik aldrig rigtig plads, da Søren Zerahn spillede sit kendte terræn-spil. Knud faldt helt over bord til sidst.
Jørgen V. Stavnager og Jørgen Nielsen spillede noget værre skarpt noget, så det skulle gå galt: først lavede Jørgen en fejl, så lavede Jørgen også en, og så blev det remis ved evig skak!

Der er fortsat en del udsatte kampe. Rosenberg og Nissen har 2½/4, men Zerahn og Pharsen har 2/3. Noget af det udsatte spilles de kommende to tirsdage, hvor der er hold og hængepartiaften.

I 2. Klasse vandt Palle Petersen uventet over Hans Hansen, og nu er der pludselig mange bejlere til de to oprykningspladser. Hans Hansen har 3½, Palle 3 + udsat og Claus Egelund 2½ + udsat. Derudover 4-5 spillere med 3 points!
6. runde spilles 24/1.

Mandag 9/1 Ribe 4 ude mod Bov
Tirsdag 10/1 Ribe 3 hjemme mod Vamdrup