....for sidste gang!

 

Sidste weekend med kliken: Turneringen annonceres i Skakbladet januar og er lagt på DSU/kalender, men vi kan da godt allerede nu afsløre, at webmaster, Peder Pharsen, har lovet at afvikle "Konkurrencen" her på siden, hvor hver måneds vinder kan spille Ribe EMT uden at betale indskud. De seneste år har spøgen været meget populær. Det er ikke sikkert, at vi får fat i så mange nye, men det skærper opmærksomheden omkring turneringen. År efter år har det været sådan, at 60-65 % af deltagerne er kommet igen, hvilket har givet stor kontinuitet i stemning og afvikling samtidig med en pæn andel nye bekendtskaber.
Vi har haft skakspillere fra hele landet (Norge, Sverige mv). Nogle klubber har været utroligt trofaste.
Der har været en stor andel af unge spillere, og i 2006-udgaven var der 7 kvindelige deltagere af 90. Det er en høj %-del.
Tilbagemeldinger viser, at 90 deltagere kan gå an, men vi nævner i indbydelsen, at dette er max. Vi ønsker en stærk turnering - også i bredden, hvorfor vi igen håber på mindst seks stærke mestergrupper, forhåbentlig med en ultra-stærk gruppe på toppen.
Vi ved, at antal klik på hjemmesiden vil stige støt i den kommende tid, så hermed kan man ude i landet begynde at diskutere, hvad  man skal lave i weekenden 13-15. april 2007!
Sidste: en serbisk GM, 2500, har vist interesse!



Vojens indbyder til julehurtig/SydGrandPrix 28/12.
Det aftales tirsdag 19/12 ved Pers gløgg og klejner, hvor stort, Ribe-holdet bliver.