To store mundfulde...1-7  og  2½-3½

 

Afbud på afbud  - og en afklapsning til 1.-divisionsholdet på hele 7-1 til et meget stærkt Nordre-hold. Remis til Kyndel og til Jimmy på 3. bræt. Der var ikke mere i det denne dag, så vi er nu næstsidst, men må trøste os med, at 9½ points efter tre kampe er lidt mere end 3 i snit, og det er jo ikke helt ringe. Lad os nu snart stille med det optimale hold, så kan vi klare os!

M-rækken var i Haderslev 2. En svær modstander. Vi havde dog fået forstærkning af Karsten Jacobsen, nyt medlem, som hentede en fin remis mod Jøhnk på bræt 2. Hans E. Leimand og Rolf Pedersen tabte begge lidt skuffende. Stavnager havde en fin kvalitet, men måtte give remis. Hans Hansen på bræt 6 afgav også remis fra en god stilling. Dagens eneste Ribe-gevinst ud af 14 forsøg faldt til....formanden! Ingen kan huske, hvornår han sidst har vundet et skakparti, men dette var dagen, hvor Ole Wrang på topbrættet blev presset i 5 timer for sluttelig at tabe på tid. Facit lille nederlag 2½-3½. M-holdet ligger OK.

5. runde KLUB på tirsdag!