Skoleskak

 

Ved DM i skoleskak, som altid i Odense sidste weekend i november, har Ribe Skakklub tre juniorer med fra Hans Erik Leimands skakskole.
I ældste gruppe har Klaus Hansen det svært, men han er også mest med for at lære. Knud Jespersen plejer at placere sig i top-10 I sin aldersgruppe, og det kan han med 3 points efter lørdagens fem runder godt leve op til. Knud har tabt til et par stærke folk og kan løbe ind i endnu et par stykker i søndagens afsluttende tre runder.
I gruppe E, næstyngste, har Andreas Wind 1 point efter fire runder.

Mandag den 20/11 drog Ribe 4 til Tønder 4 (4-0), mens Ribe 3 hjemme tog imod Aabenraa 2 tirsdag den 21/11 (1½-2½). Division og M-række søndag den 26/11 hjemme, og 4. runde Klubturneringen tirsdag den 28/11.