Stævne i Bov 18/11

 

De syv hold i D-rækken (juniorer/begyndere) spiller ikke runde for runde, men afvikler deres gruppe som to lørdagsstævner.
Ribes talenter møder tre hold fra Bov og tre hold fra Vojens, idet Nordals har trukket sig. Desværre fik vi kun 3 drenge afsted: Troels Petersen, Anders Andersen og Marius Nicolaisen, men de gjorde det godt. 3-1 over Vojens 2, ligeledes 3-1 over Bov 3 og uafgjort 2-2 mod Bov 2. Altså max 3/3 til Troels og Anders, mens Marius satte et enkelt til. Bov 1 har lagt hårdt ud med 3½ og 4, men der er et stævne mere: den 17/2 i Vojens.

Mandag den 20/11 drog Ribe 4 til Tønder 4 (4-0), mens Ribe 3 hjemme tog imod Aabenraa 2 tirsdag den 21/11 (1½-2½). Division og M-række søndag den 26/11 hjemme, og 4. runde Klubturneringen tirsdag den 28/11.