7 remis, 1 gevinst!

 

Med svære afbud betragtede vi os selv som et tegneseriehold mod de stærke centrummer, som i første runde modtog en "kindhest". Det skulle nok gå ud over Ribe, men de virkede lidt bange for at dumme sig igen og fik en lille huskekage! Vores strategi var så mange remis som muligt, og det lykkedes ganske godt, da der efter 4½ time stod 7 x ½ på tavlen! Tilbage sad Peter Leimand mod Gunnar Pedersen, og i et meget kompliceret parti lykkedes det Peter at holde hovedet mest koldt til en flot gevinst.
Remis spillede altså Lars Wilton mod Iver Poulsen, Jimmy Andersen mod Ole Bønnelykke efter opfindsomt forsvar. Arne Nissen mod Poul Grydholt, Jan Rosenberg mod Brian Isaksen, Knud Jespersen mod Mogens Nielsen, Peder Pharsen mod Mesud Desevac efter meget skarpt spil og Jørgen Nielsen mod Damir Desevac.
Selvom også Centrum var ramt af afbud, var Ribe klart underratet på alle brætter, og resultatet er aldeles smukt!


Tønder-Bov: 3-5
Esbjerg-Haderslev 1: 3½-4½
Evans-Haderslev 2: 7-1

Vi ligger nr. 2!!