Halvdårlig start!

 

En lidt skuffende indledning på årets Holdturnering, da Ribe 3 i A-rækken måtte indkassere et 2-3 nederlag  Alssund. Hans Erik Leimand vandt planmæssigt på bræt 1, mens remis til Rolf Pedersen og Herman S. Petersen på de næste pladser måske kunne have givet lidt større udbytte. Claus Egelund og Jørgen Østergaard rejste tomhændede hjem, men holdet skal roses for at tage den lange tur uden at kny!
Hjemme tabte i C-rækken Ribe 4 stort til Bov 3, men 1-4 var nu ikke fortjent. Kampen var meget mere lige end det, så marginalerne omkring de forsvundne fordele denne gang gik sydpå. Henning Fogtmann tabte et måske holdbart tårnslutspil, men tiden var knap. Ulrik Germundsson var ikke uheldig med remis. Hans Nielsen skulle have vundet, men tabte. Gunner Kjeldbjerg havde et holdbart slutspil, mens debutanten Palle Petersen spillede sin mand af banen og desværre røg i en evig skak. Men der kommer flere kampe!

Lørdag 5/11 sender vi en flok drenge til Amtsmesterskaberne i skoleskak.
Søndag 6/11 Ribe 1 og Ribe 2 i Divisionen og Mesterrækken.

Debat om Holdturneringen i 4HK - se med og deltag!