Fra Esbjergmesterskabet er der lige indløbet to dugfriske nederlag: Jimmy måtte sande, at Kim Pilgaard er en god skakspiller, og Dennis Larsen tabte i Basisklassen til Damir Desevac. De to herrer kommer nok tilbage de følgende seks lørdage.
Søndag den 16/1 spiller Ribe 1 divisionsskak i Bov, hvor der forventes en lige kamp. Samtidig spiller Ribe 2 i M-.rækken hjemme mod Haderslev 2 - sandsynligvis også en åben affære.
Peter Leimand er tilmeldt SEMT som nr. 19. Fristen udløber i dag (15/1). Man burde overveje en aflysning: 9 spillere fra Alssund mod 8 Gråstenspillere + Peter og Godtfred. Det er ikke et Sønderjydsk Mesterskab!
Ribes hjemmeside er overordentlig velbesøgt i disse dage: 60-75 klik er langt over det normale. Mon ikke, det er vores EMT, der begynder at spøge derude?
|