Alle 6 hold i kamp!

 

REFERAT TIRSDAG:

YDERLIGERE TO KAMPE: hjemme vandt juniorerne (Ribe 6) over Bov 4, som spillede med kun fire mand. Der var to voksne med, men de afstod. Ribe vandt 6-4: Morten Skov og Ulrik Worm hver 1 point og Niels Brunsgaard 2 points + 2 gratis points.

Ribe 3 tabte i Augustenborg sin første kamp i år, 1½-3½. Per Andersen remis og Claus Egelund gevinst på de to nederste. Resultatet er OK. Stillingen i A-rækken er nu Bov 2 i front med 15½, Ribe og Augustenborg 15! Bov mangler begge de andre: Meget spændende!

TO REFERATER fra mandag: Det blev mandag til to nederlag: Ribe 4 tabte topkampen til Haderslev 4 i C-rækken med 1-4, og oprykningen er nu kun teoretisk. Holdleder Claus Egelund klarede heldigt remis, mens Ulrik Germundsson også fik remis med uligefarvede løbere.

Ribe 4 i A-rækken mødte Bov 2, som er et godt hold, så 1½-3½ er ikke dårligt. Jørgen Stavnager remis på toppen og Jørgen Østergaard sejr på 5. bræt. Bov 2 er værste konkurrent til Ribe 3 i samme række, så hvis Pers hold kommer hjem fra Augustenborg med et pænt resultat, er der alt at spille for, og Ribe 4 behøver fortsat ikke være dømt til nedrykning.


Allerede i aften, mandag den 10/1, skal Ribe 4 og Ribe 5 i kamp. Begge ude i hhv. Bov 2 og Haderslev 4.
Tirsdag 11/1 spiller Ribe 6 i D-rækken hjemme mod Bov 4, mens Ribe 3 skal på den laaaange tur til Augustenborg. For at forblive tophold i A-rækken skal der en sejr med hjem - det kan blive svært.
Søndag kl. 12 spiller M-rækken hjemme absolut topkamp mod Haderslev 2, der har vundet begge sine hidtidige kampe med 5-0. Den trafik skal stoppes nu!
Endelig skal divisionsholdet til Bov, hvor det sandsynligvis er den direkte kamp om 3.-pladsen i gruppen. De to stærke fynske hold kan næppe røres, og der er betryggende langt til nedrykningspladserne. Igen kan der imidlertid ikke stilles optimalt op - der er indløbet et par afbud.

Og vi har faktisk 7 hold i gang, idet juniorledelsen nu arbejder med et Junior 2-hold, der ligeledes tirsdag den 11/1 deltager i et stævne højt mod Nord - i Agerbæk. Samarbejdet med skoleskakken i den nærmest tilstødende egn af 5. HK går efterhånden rigtig godt. Hans Lautrup Andersen kører mod Nord med drengene, og her må chaufføren gerne spille med!