Det går bedre mod vest

 

Det blev en god 4. runde for os med 2 gevinster og 2 halve. Christian spillede med
sort en solid Caro-Kann mod Skytte, der åbenbart var godt tilfreds med remis. De
har respekt for Kyndel!.
Wilton holdt fint remis mod Poul Rewitz i en spændende Svesnikov med hvid.
Peter Leimand vandt over en 1700 mand og var i noget bedre humør på vejen hjem end i går! Jeg skylder desværre at fortælle han i 3. runde blev godt rullet af Peter Elkjær Larsen, der var som en fisk i vandet, i en fuldstændig rodet stilling. Undertegnede fik også lidt at smile af, da jeg fik et angreb igennem mod Marianne Nielsen(!) på godt 1600. Der er ingen lette modstandere, hvilket Dennis Munksgaards modstandere må sande! I dag holdt han remis mod Kasper Damm, og har 3 point-flot.

Jan Rosenberg