2. & 3. Runde

 

Søndag bød på den frygtede dobbeltrunde og facit for de 4 musketerer fra Ribe, var ikke prangende. Bedst gik det for Kyndel der har 3/3 efter forholdsvis sikre sejre over overkommelige modstandere. Turneringen begynder først rigtigt for Christian nu hvor Rasmus Skytte venter i runde 4. Det er meget svært at score IM-norm med så få rigtigt gode spillere, men der er jo gode præmier---.
Peter Leimand markerede starten på Touren ved at spille fransk 2 gange. Det gik ikke godt! Mod GM Sedlak stod han til tab efter en halv snes træk, men kæmpede bravt videre til den bitre ende. Partiet var jo trods alt på nettet!
Lars Wilton spillede Skuffende tamt mod Dennis Munksgaard og gav hurtigt remis. I 3. runde vandt han med besvær over Hans Valdemar Hansen og er trods alt med fremme med 2½/3.
Skribenten havde efter 15 træk en vindende fortsættelse mod 14-årige Peter Skovgaard (ca. 2050). Desværre byttede jeg rundt på trækkene, brød sammen, og tabte-øv! 3. rude blev den helt store nedtur mod en 1550-mand. Efter 5 timer ( og en værkende ischias ) havde jeg igen forvandlet en stilling i overkanten til en bolle?! For Peter og mig gælder det nu om at rulle feltet op fra det nederste lokale! Fortsættelse følger.

 

Jan Rosenberg