2. Div. kun 1½, M-rækken 4-1!

 

De 3 afbud på divisionsholdet var for meget. Vi fik kun tre halve ved Robert Schütz, Jimmy Andersen og Jørgen Nielsen. Vi må erkende, at Ole Østergaard og Jan Rosenberg mødte meget velspillende folk, mens vore to øverste, Wilton og Peter Leimand begge havde fine muligheder undervejs. Alt gik dog galt i tidnøden. På bræt 8 spillede Søren Zerahn som en unghund, men fejlede desværre i en klar gevinststilling - Jørgen Lynggård fortalte, at han var klar til at opgive. Hvorfor gjorde han det så ikke?!
Men vi var oppe mod et godt og bredt hold fra Odense.

I Mesterrækken, som jo ligeledes kunne mærke afbuddene, var der ingen slinger: Peder Pharsen, Hans Erik Leimand og Jørgen Stavnager vandt meget overbevisende, mens Hans Hansen til allersidst indhentede Vagn Lauritzens tobondeforspring og remis. Knud Jespersen spillede meget flot remis mod apotekeren, som I tidernes løb har taget humøret fra mange ripensere. Knuds tårnslutspil var fremragende. - så en smuk 4-1 sejr og tophold i M-rækken!