Husk Vesterhavsturneringen!

 

Her midt i sommerheden (!) må vi ikke glemme, at Esbjerg stædigt og dygtigt forsøger at samle skak-folket til det traditionsrige træf i Vest. Kort før tilmeldefrist er der 122 deltagere, heriblandt tre fra Ribe Skakklub: Lars Wilton, Peter Leimand og Jan Rosenberg. Lad os håbe på yderligere et par stykker og held og lykke til arrangørerne.

Fra redaktørteamet bag Centrums klubblad v. Allan Kaarsberg er tilgået et antal exemplarer af seneste nr. af bladet, hvor Ribe er vældig pænt omtalt, omend hovedreferatet fra Ribe EMT først er med i næst nr.! Interesserede kan få et exemplar ved henvendelse til formanden.

Nikolaj D. Toft har netop været inde for at sige tak for denne gang. Selv tak til Nikolaj for et par gode år. Skakkarrieren fortsætter i Århus.