I Sigeman
skulle "vores" Jacob Aagaard (kendt fra Ribe EMT) have
scoret sin anden GM-norm. Modstanden var dog for stor. Curt Hansen
spillede blændende og førte hele vejen, men missede
frygteligt i sidste runde. Han delte dog 1.-pladsen med Peter Heine.
Lille Magnus
Carlsen stjal det meste af billedet. Ingen Ribe-folk med! Vi
håber naturligvis på stor Ribe-deltagelse i sommerens
store skak-begivenheder: Vesterhavsturneringen
og Politiken Cup.
I
Løgumkloster Byturnering tabte Rolf Pedersen desværre
(på tid) til EJ Jessen. Rolf kan fortsat vinde gruppen ved
sejr i sidste runde 18/5, men den store ratingfremgang er forduftet.
Den
29/5 - Pinsedag - spilles landspokalfinalen
i Nyborg. Ribes hold i Bredderækken stiller op med dette hold: Peter
Leimand, Hans Erik Leimand, Dennis Larsen, Knud Jespersen. Der
er mulighed for en god placering!
Tirsdag den 11/5 dukkede
kun 6 spillere op til en sidste dyst i Skakklubben, heriblandt en
ung mand fra Burma, som efter et par prøvespil vurderedes
til at kunne blive en habil/stærk spiller. Derudover spilledes
noget lyn af lidt svingende kvalitet.
TAK for en god sæson
i Ribe Skakklub - BYTURNERINGEN starter 17. august!
|