Så må
vi se, om der er plads... Vi har med 84 deltagere nok nået
grænsen for, hvor mange mennesker, der kan trives i de fysiske
rammer, så i næste års udgave af Ribe EMT går
vi ikke efter endnu flere deltagere, men en optimering af betingelserne
for deltagere og "ansatte". Ribe Skakklub havde et meget
stort antal hjælpere i sving, men endnu flere hænder
kunne bruges i forplejningszonen og turneringsledelsen, hvor vi
dog fik kærkommen hjælp fra Vejen, Vojens, Løgumkloster
og Esbjerg. Turneringens varemærke skal fortsat være
HYGGEN. Der er plads til høj og lav, tyk og tynd. Vi skal
respektere hinanden, tale sammen og grine sammen, og søndag
aften skal alle føle, at der er gjort et godt stykke arbejde. TAK
til deltagere og hjælpere. Rigtig mange mennesker til en
præmieoverrækkelse med varm, positiv stemning. Mange
af de 15 juniorspillere og en af de tre kvindelige deltagere (Torill
Hagesæther, Århus) tog præmier. De fire nordmænd
fra Kristiansand skulle nå en færge: hvis det skulle
blive til en præmie til Bjornes, så bare gem den til
næste år - "da kommer vi igjen!" De 10
Ribe-spillere klarede sig pænt: Peter Leimand delt 1.
plads i M4 (ny rating afhæger af DM). Søren Zerahn
og Knud Jespersen delte 1.-pladsen i B2, ny rating henholdsvis 1804
og 1778. Dennis Larsen flot nr. 2 i B3 (1737), og Claus Egelund
delt vinder i B6 (ny rating usikker pga. udeblivelse i gruppen).
Claus delte med en Andersen fra Assens. Pga afbud skød
vi turneringsleder Jimmy ind som reserve i M4. Det var svære
arbejdsvilkår, men Jimmy klarede en lille ratingfremgang og
holder sig som Ole Østergaard (M5) over de 2000. Turneringen
er vel overstået. Der er set omtale på 10-15 hjemmesider,
i BT, JydskeVestkysten og Politiken (20/3 med parti). Ribe er ikke
kun storke.....! Om ganske kort tid begynder vi forberedelserne
til Ribe Weekend EMT 2005! (sponsorjagten
kører året rundt)
|