Efter SEMT og Divisionen

 

Finn Larsens side ligger nu helt friske ratingtal. Peter Leimand er nu på 2074, og Ole Østergaard er tilbage over 2000 - nemlig 2004 nøjagtig som Jimmy Andersen. Wilton forbliver over 2100, og Arne Nissen er på 1904. Robert 2057. En god stamme til næste års divisionshold!
Mange af deltagerne i Ribe EMT har således også fået justeret deres tal. Den nye rækkefølge kan ses her, hvor vi er på foreløbig 41 deltagere.
 
Der pusles med tanken om at spille omkampen om det sønderjyske mesterskab mellem Kai Bjørnskov og Lars Wilton i forbindelse med Ribe EMT. Det kunne måske give lidt ekstra medieomtale at slå de to begivenheder sammen. Formen skulle i givet fald være to kampe med normal betænkningstid (fredag og lørdag). Ved ligestilling eventuelt hurtigskak-omkampe om søndagen! Det kunne være festligt, men det understreges, at der til nu kun er tale om en ide. Der er givet grønt lys fra hovedkredsformanden og Gråsten Skakklub.