Store overraskelser.

 

Arne Nissen lavede i tidnød en sjælden grov fejl og tabte til Per Andersen. Per Mouritsen fortsætter kannibalangrebet på de stærke spillere - denne gang vandt han over Stavnager! Rolf Pedersen kan forsat ikke vinde. Remis mod Claus Egelund, der ligeledes er chokstartet, da også hængepartiet mod Knud Jespersen blev remis.
Nordisk Turnering med 21 deltagere står nu helt åben, og der kan forudses vild fight i de resterende seks runder.

JUNIORSKAK: Et besøg i klubben onsdag ind under aften afslørede en fantastisk atmosfære: mindst en snes meget unge skakspillere havde indtaget vore lokaler. Der afvikledes i en næsten støjfri atmosfære et lille stævne for juniorer fra Ribe, Agerbæk, Næsbjerg (eller var det Esbjerg?). Alle var glade. De voksne udvekslede erfaringer, og børnene er de talenter, der skal føre vores sport videre. Meget positivt.
Alt under kyndig ledelse af Hans Erik Leimand og Per Andersen.