3. Div. 1. feb.: Nyborg-Ribe

 

EM-finalen i håndbold glippede - godt der ikke er nær så megen vold på skakbrættet! Vi forventer en spændende, men fredelig dyst i Nyborg, et hold, vi ikke har mødt tidligere. Et meget rutineret divisionshold. Vi er med følgende opstilling LW, NJ, PL, JA, RS, OØ, AN og JR på papiret svage favoritter, men udgangspunktet er fra holdlederens side 8 bundsolide stillinger og minimum 8 remis! Hvis vi er de bedste skakspillere, kan et par af de lige stillinger måske veksles til gevinst. Et nederlag vil være en kolossal skuffelse.
Det førende hold i gruppen, Haderslev, tager til Tønder og henter måske endnu en storsejr. Aabenraa spiller hjemme mod Springeren - en forventelig lige kamp. FREM er oversidder. Meget omkring op -og nedrykning kan tegne sig søndag kl. 18! Der skal med overvældende sandsynlighed tre hold ud - Søndersø er det ene.
Da vi nok tidligst er hjemme ved 20-tiden søndag aften, anbefales det at kikke på DSU, som sikkert er først med resultaterne.

Se også DSU/ratinglister, hvor Ribes spillere nu næsten alle har et friskt tal fra 2004 efter Klubturneringen.

Helt friskt nyt: Jimmy Andersen vandt i 4. runde i Esbjerg og nærmer sig nu med 2 points sin forventede score på 2.90. Det går fint for Jimmy i en god gruppe.