Nogle praktisk/økononiske
ting mangler at falde på plads, men vi er tæt på
at kunne mønstre en meget attraktiv øverste gruppe
til Ribe EMT i april. Måske ikke helt så højt
ratingsnit som sidst (2417), men det ser spændende ud. Jens
Ove Fries Nielsen (2432) er klar. IM Jacob Aagaard siger "95
% klar". Aagaard har lige scoret en flot GM-norm og får
ny ELO-rating 2430. IM Kim Pilgaard (2414) er også næsten
sikker ligesom FM (Fide-mester) Thorbjørn Bromann (2375). Disse
fire er et fint udgangspunkt med garanti for angrebsskak. Vi tør
ikke forpligte os på flere udgifter lige nu. Det kunne være
aldeles interessant med yderligere en titelholder og så måske
Ribe-drengen Christian Kyndel (2300) til at drille de etablerede! Nyheder
om EMTen, deltagere og tilmeldinger, vil blive bragt her på
siden.
Udsatte partier i Klubturneringen: Dennis Larsen-Knud
Jespersen: ½-½ Olav Paulsen-Ulrik Germundsson:
½-½
Søndag 11/1 spiller Ribe 2 i Mesterrækken
hjemme mod Flensborg. Sidste kontakt til holdlederen antydede denne
opstilling: SZ, JR, HEL, PP og RP. Målet er en lige kamp/snæver
sejr. Flensborg har sjældent alle de stærkeste med til
Danmark. Samtidig spilles den udsatte kamp i C-rækken,
hvor Ribe 5 gerne skulle have succes til gengæld for den sportslige
holdning til Fribondes udeblivelse. Opstilling: HF, UG, ND, CE og
PB Søndag kl. 12.00
|