Vi forventer, at de sædvanlige
14-16 deltagere er fra Ribe Skakklub. Herudover må mindst
15 møde op fra resten af 4HK. Vi har forhåndstilsagn
fra Haderslev. Snak nu sammen ved SEMT om at komme til Ribe!! Vi
tror på ca 10 fra Esbjerg, og dermed har vi vores turnering
forankret med 40-50 deltagere. I weekenden efter påske mødes
man i Ribe til en kanon-hyggelig skak-komsammen. Resten af landet?? Er
hjerteligt velkomne. "Resten af landet" har nemlig holdt
turneringen i live ved at møde talstærkt op og støtte
Ribe Skakklubs store satsning: topskak, breddeskak og hygge - altsammen
på 49 timer, i år er det 16.-18 april. Hvis lokalområdet
bakker op, kommer vi igen til næste år. Vi har fået
masser af ros fra de fjerneste egne af landet, og nu er de begyndt
at varme op igen!
Der satses atter på en meget stærk
øverste gruppe: IM Jens Ove Fries Nielsen, der har vundet
turneringen to gange, er klar. IM Jacob Aaagaard (også med
to sejre i Ribe EMT og helt frisk GM-norm) og IM Kim Pilgaard er
spurgt og melder forhåbentlig positivt ud. Jesper Kjærgaard-Jensen,
Fribonde er første tilmeldte fra 4HK, mens der dd. er indløbet
tilmelding fra Helsinge og Hillerød - vi er altså noget
derude!
|