I Mesterrækken burde Ribe
nok have vundet med 4½. Peder Pharsen, Dennis Larsen og Jørgen
V. Stavnager spillede uhyre solide sejre hjem, mens Knud Jespersen
var oppe mod den kendte Ribe-dræber Egmont Herforth, som har
mange fine skalpe blandt de hovmodige ripensere! Knud kunne ikke
vinde slutspillet. Værre var det, at Rolf stod til gevinst,
så til tab osv. i det uendelige. Det blev til tab, men en
god sejr til M-holdet alligevel. Divisionskampen mod Tønder
skulle spilles lige op, og det blev den: Jimmy mod Hans U. blev
noget værre rod, men Jimmy stod faktisk bedst, da de tog remis.
Jørgen og Jan var vel også lidt i overkanten, Arne
Nissen lige mod Falsig - alt dette endte også remis. Hans
Erik vandt en bonde og sad til sidst, men også det blev remis.
På toppen fik Wilton en Staunton-kam til sit hår. Jens
Chr. Lund fik grim fordel og tildelte Lars et af de sjældne
nederlag, men det betød mindre, da Peter Leimand meget smukt
udspillede Egon Laugesen på 2. bræt, og Ole Østergaard
helt suverænt dominerede brættet mod Peter Elkjær,
således at Ole fortsat har maximum og går efter uret!! Ribe
1 og Ribe 2 ligger nu begge lunt i svinget og kan gå det nye
år i møde uden angst!
|