I aften, tirsdag 2/12, får
Ribe Skakklub besøg fra Vojens 1, Løgumkloster 1 og
Fribonde 2. De møder hh. Ribe 3, 4 og 5. Vi ser frem til
tre spændende kampe med intens stemning i klublokalerne! Holdlederen
for Ribe 4 har som ventet været kreativ. Et par tunge afbud
ryster ikke Herman Petersen, og han stiller med OB, HP, KN!, HF
og JØ. Kim Nørgaard har holdt næsten 2 års
pause pga. aftenarbejde, men han er en god joker på bræt
3, og hvis Ole Bendix kan drille apotekeren på 1. bræt,
ville det glæde os! Onsdag 3/12: Ribe 6 mod Frøslevlejren.
Ved
DM i Odense i weekenden opnåede de 3 Ribe-drenge (som altid)
gode placeringer i det skrappe selskab: I øverste meget
stærke gruppe blev Peter Leimand nr. 7. DM blev atter en gang
Christian Kyndel, som vi betragter som Ribe-dreng! Knud Jespersen
blev i sin gruppe nr. 6, hvilket også er meget tilfredsstillende. Jacob
Søndergaard var med for at lære og gjorde det ganske
fint med 2½/9. Vi fortsætter fortrøstningsfuldt
vort arbejde med de unge. Det er dem der skal føre skak-spillet
videre til de næste...!
|